Fornyelse med gammel, sikker metode

Små igangsættere og små investorer har endnu en gang mulighed for at kunne redde Danmark. Hvis de vel at mærke får vilkår, som gør det mere attraktivt at investere i noget nyt frem for at bevare det, der har vist sig utilfredsstillende. Så enkelt er det faktisk. Det er måske det, der er problemet i en verden, hvor både problemer og løsninger helst skal være så indviklede som muligt – for at berettige bevarelsen af det bestående system.

For omkring hundrede år siden kunne man konstatere den positive effekt af en forudgående stærkt kritiseret ekstraordinær investering i små husmandsbrug. Kritikerne, der hovedsagelig kom fra de store virksomheder og den tids bestående system i øvrigt havde hævdet, at der var tale om en tilskuds­po­litik til en uøkonomisk driftsform, som ville være finansielt ruinerende for staten. Realiteterne havde imidlertid vist, at der var opnået en væsentlig samfundsmæssig gevinst i form af frembringelsen af nye samfundslag, i hvilke familielivet og arbejdsglæden var større, og at de nye samfundsmæssige og alment menneskelige forhold havde frembragt et bedre menneskemateriale.

 For omkring 50 år siden kunne man efter et forudgående lignende fornyelsesbehov opleve endnu en fremgang for disse samfundslag og for landet som helhed gennem fornyede incitamenter i form af statslån til investering i enfamiliehuse.

Nu står vi så endnu en gang med behovet for en ekstraordinær indsats, hvor et bestående, herskende samfundssystem for længst har bevist sin afmagt, når forandringens vinde blæser. I mellemtiden har selv Kina med et kommunistisk system bevist værdien af ekstraordinære incitamenter til investering i små og nye enheder. For cirka 40 år siden fik kinesiske igangsættere således mulighed for at opnå rentefri statslån til oprettelse af nye virksomheder. Med supplerende skattefrihed, statsbetalt ferie samt tilmed klap på skuldrene for hjælpen til at skabe ny fremgang for landet, er der vel til fulde ført bevis for værdien af denne metode

Eftersom det i øvrigt for længst også er bevist, at små enheder og små igang­sæt­tere tillige producerer det meste af ver­dens føde, skaber de fleste nye ar­bejds­pladser, passer bedst på jordens ressour­cer, og værner mest om næste generation, kan det undre, at det i den nuværende situation endnu ikke har ført til et effektivt og enkelt genbrug af investering i små og nye enheder. Et af de seneste eksempler på udbyttet af små virksomheder kan hentes i Rusland. I 1999 ejede Ruslands 27.000 kollektive landbrug 90 pct. af jorden men klarede kun 40 pct. af den samlede land­brugsproduktion. Hundrede tusinder af små lodder og familielandbrug klarede resten.

Endelig har National Science Foundation i USA for længst fremlagt materiale, der viser at små virksomheder leverer fire gange flere innovationer per dollar brugt til forskning og udvikling end mellemstore virksomheder, og 24 gange så mange som store virksomheder. Små virksomheder er i sandhed store, når det drejer sig om fornyelse.

Efter en alt for lang periode med kreativ stilstand som følge af endeløse diskussioner om og gennemførsel af en lang række af dokumenterede utilstrækkeligheder på erhvervsfremmeområdet må tiden vel omsider være ved at være inde til at ty til en af historiens enkleste fornyelsesmetoder.