Mysteriet om iværksætterne

 

Af Dagens Synspunkt i Berlingske Business Torsdag den 3. marts 2011

Verdens bedste iværksætterklima og –system. Sådan siger systemet selv. Internationale sammenligninger viser derimod, at det nærmest er middelmådigt. Større viden om iværksættere – for eksempel gennem iværksætterkursus for politikere – kunne være et skridt på vejen til en livsnødvendig bedring. Der synes nemlig ikke at være tilstrækkelig opmærksomhed på, at der er flere forskellige typer iværksættere, og på hvilke incitamenter, der får dem frem i lyset. Der er især fire forskellige typer, der er værd at kende forskel på:

Type 1 er den fandenivoldske med alle nødvendige entreprenøregenskaber. Typen, der går i gang, uanset om tiderne er gunstige eller ugunstige, og som leverer de succeshistorier, der får det til at se ud som om der ikke er noget problem. Bortset fra at typen er utilstrækkelig til at løse landets fornyelses- og produktionsproblemer.

Type 2 er den svage iværksætter. Ham eller hende, der er »offer« for et stadig mere veludbygget, offentligt og institutionelt, selvudviklende og selvmeriterende behandlersystems aldrig svigtende »omsorg«. Et utal af skiftende iværksætterordninger, undersøgelser og markskrigeri om emnet har været anvendt til at skabe et gøglerbillede af systemets kreativitet og »succes«. En succes, som imidlertid hovedsagelig leveres af Type 1-iværksættere, der samtidig i større og større grad afslører, at det er denne type, der er grundlaget for iværksættersystemet og ikke omvendt.

Type 3 er den fandenivoldske, som mangler en eller flere entreprenøregenskaber, der er nødvendige for succes. Det er den, der forsøger at komme igennem på egne præmisser ved hjælp af egen opsparing og lån i hans/hendes faste ejendom, pensioner eller anden fremtidig indtjening. Bankerne er stort set ligeglade med, om det lykkes eller ej, hvilket i virkeligheden er ganske naturligt, fordi deres opgave er at udlåne penge mod sikkerhed. Problemet er, at alt for mange af denne type iværksættere har oplevet økonomiske katastrofer, som kunne have været undgået ved tilstedeværelsen af et bedre iværksætterklima.

Type 4 er den slumrende iværksætteraspirant, som kun dukker frem, hvis det kan betale sig. Alt for ofte hører man herhjemme i stedet for om iværksættere, der som incitament angiver »behov for personlig udvikling« og »behov for at skabe sig større uafhængighed/større frihed«. At Type 4-iværksætterne endnu slumrer, er simpelthen en katastrofe for landet, og det klareste symptom på, at der er noget galt. Selv i det kommunistiske Kina har man fokuseret på skabelsen af et klima, der tilgodeser iværksætterne. Adgang til risikovillig og risikobestemt kapital samt muligheden for at få lov til at beholde en ikke alt for lille del af den mammon og prestige, som erhvervsvovestykker normalt forventes at blive tildelt, har været en væsentlig succesfaktor. Det er incitamenter, der især har tiltrukket og tilfredsstillet type tre og fire. Hvornår kommer vi mon i gang?

Dagens synspunkt er skrevet af T. Dalsgaard Jensen, rådgivende civiløkonom og konsul
www.newinvest.dk