Vi bør fråse med penge til innovation

Fornyelsen har det svært i de danske virksomheder. Vi mangler først og fremmest kapital rettet direkte mod fornyelse og kompetente vovehalse, der tør gå uden om vores iværksætter-system, mener innovationskonsulent.

Uddrag af artikel i tidsskriftet Lederne, 7/1996

   ”Systemet er stivnet herhjemme. Vi er på vej nedad i laksko, mens mange an­dre lande er på vej opad i træsko. For at ændre retning bør vi i en periode fråse med midler til fornyelse i mindst lige så stor udstrækning, som vi i en foregående periode har fråset med midler til vores velfærd. Ellers for­svinder velfærden ganske langsomt”.

   Udsagnet, der lyder lidt af dommedag, er Tage Dalsgaard Jensens. Han har arbejdet med fornyelse siden starten af sit konsulentfirma i 1969. I dag er innovation blevet den mest brugte betegnelse for fornyelse og vilje til forandring.
   I Lederne har vi været inden på emnet et par gange for nylig. Blandt andet har vi peget på, at europæiske og herunder især danske virksomheder ikke er så gode til at innovere som de japanske og amerikanske dittoer.

At holde på en fornyer

   Nærmest per definition er vi mennesker bange for fornyelse, og bygger dermed tit fremtiden på fortidens succes. Det er måske nok umiddelbart logisk, men forkert i det lange løb.
   - Der er mange fornyere i vores virksomheder, men hvis man ikke behandler dem ordentligt, vil de blive skuffede og enten udvikle sig til ”brokmåse” eller starte deres egen virksomhed. Dermed bliver de entreprenører, der kan true deres gamle arbejdsplads. For de store virksomheder går udfordringen ud på at beholde fornyerne, så de bliver til intraprenører i stedet for entreprenører, siger Dalsgaard Jensen.
   Entreprenøren er den, der prøver at gøre ting, som er anderledes, og forsøger at gøre ting, som folk i almindelighed endnu ikke forstår, og som entreprenøren end ikke selv forstår. Derfor ender de på de nuværende betingelser alt for ofte i Skifteretten.
   En intraprenør er fornyeren i en bestående virksomhed.
   - Han kan innovere og ved i det hele taget noget om ledelse af fornyelse. Han skal helst ikke vide så meget om at administrere. Hvis han kan for meget af det, kan han være ødelagt. Det er lige så forkert at sætte en administrator til at innovere som at sætte bankfolk til at drive de virksomheder, de låner penge til, advarer Dalsgaard Jensen.

Løber løbsk

  Dalsgaard Jensen gør op med iværksættersystemet, og han mener, at det er ved at løbe løbsk, og at systemet i alt for stor udstrækning avler pseudoselvstændige.
   - Systemet forsøger at lokke selvstændige frem med en masse iværk­sættertilbud, der i højere grad tjener som aflad for manglende evner til at skabe en ægte selvstændighedskultur end at være til gavn for tilskudsmodtagerne. Det er i hvert fald påfaldende, at der i takt med udbygningen af iværksætterhjælpen hele tiden bliver færre selvstændige og stadig flere til at tage sig af dem. Efterhånden er der tilsyneladende flere hjælpere, end det antal der årligt starter nye virksomheder, siger Dalsgaard Jensen.
   Et er at hjælpen er for bred, den er også uansvarlig.
   - Når iværksætterstøtten og eventuelle andre tilskud slipper op, forsvinder hjælperne og dermed grundlaget for mange selvstændiges evne til at stå på egne ben, og så er der ofte kun Skifteretten og bistanden tilbage som ”hjælpere”, siger han.

Dansk udvikling er afvikling

   Dalsgaard Jensen er skuffet over, at de danske udviklingsselskaber er blevet ”overtaget af  ”sy­stemet”. Idéen var oprindelig, at de skulle investere i nye aktiviteter og nye virksomheder, men udviklingsselskaberne er i stedet blevet til investeringsforetagender, der giver 50  pct. statsgaranti til firmaer, som allerede er etablerede.
   Staten har åbenlys interesse i fornyelse, mener Dalsgaard Jensen, fordi den tjener på fornyelse, uanset om det går godt eller skidt.
   - En typisk iværksætter vil veksle sit enfamiliehus til en million kroner i en bank. Går så i gang, bruger pengene – men vil tit mangle lidt af heldet og må derefter tilbage til sit almindelige job igen. Det har staten tjent 6-700.000 kroner på. Efterfølgende skal han så tjene 3 millioner ud over det han skal leve for at få sit hus tilbage. Det er absurd at tænke på, når samfundet jo så rigeligt får del i succesrige fornyelser i form af skatter og afgifter, siger han.

Idéer fra det vilde vesten

   De fleste private investorer vil under de givne skatteforhold og med de nu­værende incitamenter kun in­vestere i fornyelse, hvis de får en underskudsgaranti. I USA får udviklingsselskaber 75 pct. statsgaranti i tilfælde af underskud, og man taler om at forhøje det til 90 pct.
   - Hvis man investerer bredt, kan man lave et mix, så man er sikker på at tjene penge. Der er ikke, som nogle frygter, tale om socialisme, når staten skal garantere 75 pct. af et underskud. Der er heller ikke, som andre frygter, tale om unødvendig begunstigelse af erhvervslivet. Der er hverken tale om skattelettelser eller statstilskud. Det er private investeringer, der foretages i private virksomheder. Staten vil tjene på alle investeringer, fordi flere kommer i arbejde. Staten vil også tjene på virksomheder, der eventuelt ender i Skifteretten. Fortjenesten vil her ofte være større end det tab, som skal dækkes med statsgarantien. Der er tale om god gammeldags ansvarlig kapitalisme. Staten bør naturligvis som nutidens store kapitalist træde ind, når et projekt, den har tjent penge på, lider nød, siger Dalsgaard Jensen, og fortsætter:
   - Selv et system som det amerikanske, hvor såvel pengemængden som risikovilligheden er større og skatten mindre, er det nødvendigt med statsgarantier. Herhjemme er pengemængden i det private system mindre, risikovilligheden et uartigt ord, og skatten er meget højere, så er det da ekstra nødvendigt med underskudsgaranti. Garantien burde være 80 pct. eller højere, for de vover jo noget, som staten også nyder godt af, siger han.

Fornyer afløser fabrikant

   Fremtidens virksomheder vil set over en bred front bestå af fornyere frem for administratorer.
   - Den gode gamle fabrikant, der havde et bogholderi og måske lidt produktudvikling, er ved at være passé. I flere og flere virksomheder bliver bøtten vendt. Det er fornyeren, der sidder i toppen, og han får så lavet sine produkter i Østen. Mange af fabrikanterne har overlevet, men de har overlevet på trods. De lever og dør med en fabrik med en omsætning på 10 millioner kroner, uden at den nogensinde har givet særlig meget overskud og dermed ikke er ret meget værd. De har ikke været i stand til at forny sig, siger Dalsgaard Jensen.
   Det afgørende er, at ledelsen skal tro på, forstå og arbejde med innovation, og at den er indstillet på at stille de fornødne ressourcer til rådighed til arbejdet, siger Dalsgaard Jensen.
….  

Innovation på mange måder

   - Erfaringen viser, at der er nok af idéer. Vi mangler bare nogle flere, der kan føre idéerne igennem. Hvis en idémand eller en opfinder også er entreprenør, så er det i orden, men en opfinder uden en entreprenør er næsten fortabt. Der er noget paradoksalt i, at man forlanger, at en idémand også skal være sælger. Man forlanger da ikke, at en sælger også skal være opfinder, klager Dalsgaard Jensen.
Jacob Wendt Jensen
LEDERNE 7/1996
-------------------------------
17 år efter!

Regeringen har  i 2013 etableret Danmarks Innovationsfond - fonden for strategisk forskning, højteknologi og innovation med ca. 1,6 milliarder kroner.