Det er sammensat af tegnene for henholdsvis FARE (wei) og CHANCE (ji), og beskriver således på bedste måde den nuværende situation. Hvis man vel at mærke forstår at udnytte krisen på en konstruktiv og fornyende måde og ikke som for 200 år siden, hvor man undlod at benytte chancen til at undgå katastrofen i 1813.
I vor nuværende krise er det imidlertid særlig interessant at tænke på, at man efter Statsbankerotten kunne glæde sig over nye og sundere åndsstrømninger, gryende fornyelse i den politiske styreform, og voksende sund sans hos flertallet i befolkningen - og som det blev sagt i forbindelse med oprettelsen af stænderforsamlingerne: "at de afgørende offentlige spørgsmål ikke var af en mere indviklet karakter, end at enhver fornuftig mand kunne danne sig en mening derom".
Det er således især tankevækkende, at de foranstaltninger, der dengang omsider havde størst effekt i forbindelse med at nedbringe krisens virkninger og bringe landet på fode igen, og som, hvis de havde været iværksat i tide, muligvis helt kunne have forhindret den, netop var af den mest enkle art. Som eksempler på nogle af disse kan nævnes besparelser i den offentlige sektor, skattelettelser, og sidst, men ikke mindst, forbedring af vilkårene for landbrug og industri. Blandt de mere kuriøse besparelser i den offentlige sektor kan nævnes den såkaldte "indbyrdes undervisning" i skolerne, som gik ud på at spare på lærerlønningerne ved at lade de større børn under lærerens overkommando undervise de mindre. tdj
Historien har vist os gang på gang, at finansielle kriser kommer bag på politikere og finansmarkeder. Uri Dadush, Verdensbanken.
Krise er en produktiv tilstand. Man skal bare fjerne bismagen af katastrofe. Max Frisch, schweizisk forfatter.
Never miss a good crisis.
Never miss a good crisis.
Krise er, når ingen ved, hvad der skal gøres - i en fart. Storm P.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar