Det opløftende i vor nuværende situation er, at der er midler og metoder til at få gang i hjulene igen som ikke blot er enkle, men som også er gennemprøvede og effektive. I korthed kan de sammenfattes i skabelse af flere incitamenter til at producere arbejdspladser end til at nedlægge disse.
Det nedslående er, at der stadig ikke synes at være mulighed for at få dem frem i lyset. Dette skyldes hovedsagelig, at der er mange forskellige samfundsgrupper, der føler at ændringer af enhver art kan være en trussel mod deres erhvervede (for-)rettigheder, således at en bevarelse af den hidtidige tilstand vil være at foretrække frem for en forbedring.
Når problemerne så samtidig giver mulighed for at fremføre argumenter af så at sige alle tænkelige og utænkelige arter - i stor udstrækning hovedsagelig opgejlet af medieverdenens sportsjournalist-inspirerede diskussions-fight-arrangører - er resultatet forudsigeligt.
Diskussionerne fører sædvanligvis alene til nye diskussioner og yderligere forkvakling af problemerne i stedet for til en forenkling. Når det således ender med at blive endnu mere indviklet, er konklusionen den, at så må løsningerne nærmest være umulige, eller i ”bedste fald” sådan, at det nok er bedst at bevare alt, som det var. Og det bliver det så i store træk. todj..
Ingen kommentarer:
Send en kommentar