Lær af Kina.

I vore bedrevidende bestræbelser for at belære lande som Kina om menneskerettigheder, demokrati - og den lille havfrue - overser vi tilsyneladende, at vi faktisk også kunne lære noget af Kina.

”En ungdomsledig ”socialist” fortæller, at han har startet egen virksomhed med et rentefrit lån på 50.000 kroner. I tilgift har han fået skattefri ferie, store og almindeligt accepterede muligheder for at tjene mere end selv statsansatte chefer og sidst, men ikke mindst, stor officiel anerkendelse for sit private initiativ.

Utopisk? Nej, kinesisk virkelighed.”

Sådan skrev jeg i en artikel i Politiken den 10. juli 1982. Anledningen var Anker Jørgensens socialdemokratiske regerings manglende evne til at vende kursen mod en truende statsbankerot, og dels den spændende nye kurs i Kina, efter at det socialistiske styre i 1979 havde besluttet gennem et offentlig-privat partnerskab at indføre kapitalistiske metoder som velstandsfrembringer for at bevare Kinas ide om en stadig forbedring af levevilkårene for flere og flere. Partnerskab blev kaldt ”Fuglen i buret.” Buret er staten. Fuglen er den private erhvervssektor.

I virkeligheden skyldes den kinesiske succes ”bare” en tilbagevending til Adam Smiths enkle filosofi: Slip det private erhvervsliv fri, men ikke mere end at hvis nogen tager sig ekstraordinære fordele på andres eller helhedens bekostning, skal staten gribe ind.

Mens Kina siden 1979 har været på stadig vej fremad og opad i træsko, kniber det stadig mere og mere for os i vore fine laksko at frembringe tilstrækkelig velstand. tdj

Det er de små og nye virksomheder, som skaber fornyelsen.

Mangelen på incitamenter til at dirigere midler til reel fornyelse er simpelt hen en af vor tids største svøber.
Arbejdsløsheden, ubalancen i statsfinanserne og i pengeverdenen i det hele taget, samt en tiltagende udsigtsløshed er "kun" nogle af de alvorlige symptomer.

Det er næsten altid fra de små og nye virksomheder hovedparten af de nødvendige fornyelser kommer.
De kommer fra "den lille fyr" eller fra små grupper inden for hovedstrømmen, siger de kendte industriforskere, Burton og Klein.

"Når noget bliver udrettet, så bliver det ifølge min erfaring gjort af en maniker med et eller andet kald", siger Peter Drucker, der regnes for en af de største eksperter i fornyelsesanliggender. Den type, som dansk iværksætterpolitik nærmest kvæler i semantisk omsorg i stedet for at opmuntre med finansieringsmuligheder og sunde livsbetingelser. (TDJ, Politiken 7. aug. 1996)

Hvornår lukker vi herhjemme op for noget andet end det og dem, der holder os på en efterhånden mere og mere fastlåst nedgangskurve?

Apropos økonomer og meteorologer

Man bør vel undre sig over, hvorfor man bliver ved med at spørge økonomerne - om økonomi.
Ikke mindst de økonomer, som kommer fra de banker, der har været med til at ødelægge økonomien.

”Hvorfor tager topøkonomerne så ofte fejl? Og nok så vigtigt: Hvorfor vil de ikke diskutere det seriøst med deres kritikere?” Disse spørgsmål stillede professor i økonomi ved RUC, Jesper Jespersen i Politiken den 15.11.2011.

Beviserne for fejltagelserne er i øvrigt overvældende!

Der går knap en dag, uden at en konjunkturforsker må erkende, at hans tal desværre er forkerte, eller at en velrenommeret virksomhedsleder må tilstå, at overskuddet desværre blev til et underskud i stedet. Det er ganske mærkværdigt, Aldrig tidligere har vi rådet over så omfattende en viden som i nutidens informationsalder, og alligevel lykkes det stadig sjældnere at forudsige præcist i hvilken retning - og hvor hurtigt - erhvervs­konjunkturerne bevæger sig. Måske hænger det sammen med, at "økonomi er 50 procent psykologi", som den tyske statsmand Ludwig Erhard engang sagde, eller at globaliseringen har sat mange fine prognosemodeller ud af spil. Sådan kunne man læse i Der Spiegel ifølge Berlingske Tidende den 7. juli 2001.

Et studie fra IMF, Den Internationale Valutafond, har i øvrigt vist, at de økonomiske prognoser næsten aldrig er i stand til at forudsige økonomisk recession. Faktisk er det kun lykkedes to gange ud af de seneste 60 recessioner, der har været rundt om i verden i de seneste ti år. Ifølge IMFs undersøgelse er der to klassiske forklaringer på, hvorfor recessioner undgår at blive opdaget på forhånd:

For det første er de økonomiske nøgletal længe undervejs. Når recessionen viser sig i de officielle nationalregnskabstal, sker det som regel med måneders forsinkelse.

For det andet er økonomerne flokdyr i deres prognoser. De færreste tør afvige fra konsensus, både fordi det kræver en særdeles god forklaring, og fordi det - hvis det er bankøkonomer, der udtaler sig - kan koste kunderne mange penge, hvis man tager fejl og forudsiger en recession for tidligt.

Som det lakonisk bemærkes af en uafhængig prognosemager i IMFs undersøgelse: "Økonomer er betalt for at være cheerleaders. Mørkemænd ansættes ikke." (Morten Bjørn Hansen, i artiklen, "Troen på genopretning". Berlingske Tidende, Erhverv, den 29. juli 2001), jfr. Mogens Lykketofts bemærkning i begyndelsen af 2000: ”Vi kan ikke udelukke, at højkonjunkturen vil vare endnu en snes år.”

I en undersøgelse ”Ekspertforudsigelser af renter og valutakurser” fra december 2005 konkluderer Danmarks Nationalbank, at finanseksperterne tager fejl i 9 ud af 10 forudsigelser af renteudviklingen. (Jyllands Posten, Indblik 03.01.10).

Der er således ikke ret meget nyt under solen siden den begavede journalist Flemming Madsen gav følgende karakteristik af situationen i Ugens Causeri i Erhvervs Bladet den 8. november 1989. ” I øjeblikket er det statistikere, cheføkonomer, scient-pol’er, koordinatorer, og andet ideologisk isenkram, der kører det danske show. Det er hverken begavet, smukt, morsomt eller intelligent. Men de har magten…. det giver ingen som helst produktiv gevinst, men der er en velsignet masse administration og gode stillinger til familiens medlemmer.”

Det engelske tidsskrift The Economist tegnede for en hel del år siden følgende billede af problemet. Meteorologien og økonomien minder en hel del om hinanden. Begge har overordentlig svært ved at spå om fremtiden. Meteorologen har dog én klar fordel: Han kan i det mind­ste sige, hvordan vejret er lige nu. tdj

Æ, ÆH, ÆÆÆÆH

Når æ i almindelighed er det mest brugte bogstav i diskussioner i radio og fjernsyn, og æh og æææeeeh de ligeledes mest anvendte ord, kan det egentlig undre, at det ofte er de samme personer, der siger prast i stedet for præst, gras i stedet for græs osv.osv. Det kniber i øvrigt også gevaldigt med ratskrivningen. Det er egentlig rat i'terende, ek?

Skik følge, eller land fly!

Sådan var det engang.

Nu synes alt for mange at have ændret denne devise til: Skik følge, eller lav en ny!

Apropos maksimering og optimering.

Efter alt for lang tid med mere eller mindre fejlslagne forsøg på maksimering inden for såvel den private som for den offentlige sektor kan det være på sin plads at fortælle en gammel historie om forskellen mellem maksimering og optimering.

Forsøger man for eksempel at maksimere et menneskes temperatur, vil man opdage, at døden indtræffer, når man når op på temperaturer i begyndelsen af de 40 grader.

Har man optimering som mål, vil man opleve et stille og roligt liv med en temperatur omkring de 37 grader. tdj

Maksimering: at gøre noget så stort som muligt mht. omfang, antal, grad e.l.

Optimering: at få noget til at fungere el. forløbe bedst muligt.

Kun fornyere og fornyelse kan redde os.

De store og gamle træer har taget lyset og kraften fra underskoven. Tiden er inde til at give den lidt mere lys.

Giv 5 års skattefrihed til nye virksomheder, der bruger deres overskud til videreudvikling og produktion af nye arbejdspladser. Fyr derefter alle de personer i det offentlige og institutionelle system, der i årtier har levet af at efterlyse mod og visioner hos slumrende iværksætteraspiranter. Det vil så oven i købet også kunne give disse passende incitamenter, mod og interesse til selv at skabe de vækstvirksomheder, de efterspørger.

Nogle vil sikkert mene, at mange bestående virksomheder vil udnytte situationen til at placere deres nye produkter eller aktiviteter i sådanne nye virksomheder, og at udenlandske virksomheder vil benytte lejligheden til at etablere filialer i Danmark. Det vil imidlertid kun fremme nytten af denne ordning. tdj 

Kapital og projekter

Der er masser af kapital, men ingen ordentlige pro­jekter. Bankernes og de store finansieringsforetagen­ders tilsyneladende evige slogan. Samtidig er det imidlertid et lige så fortærsket spørgs­mål, hvordan små og nye virk­somheder finder kapital. Det må derfor være på tide at overveje, hvorledes man kan hjælpe finan­sierings­mid­lerne med at finde ud til de små og nye virksomheder. tdj

Den nødvendige fornyelse kræver mindre snak og mere dåd.

"Lad os glæde os over, at naar alle de kæftsmurte, parlamenterende Pøbelleflere har forkvaklet og vrævltilsølet en Sag, saa rejser sig Samson den Blinde og sparker de Søjler af Nonsens om Kuld .... Og sige, at nu tror vi igen paa Fandenivoldskhed og Lidenskab, paa Blod og Brand, paa Vinhavernes Blomstring paa Lavaen efter Udbruddet, paa Blods Kraft til at gøde, tror mindre igen paa Ord, men paa Daad". Kaj Munk, i et brev fra tyverne.

199-årsdagen for Statsbankerotten

Om et år, den 5. januar 2013 kan vi fejre 200 årsdagen for Statsbankerotten i 1813. Umidelbart lyder det jo ikke som noget, der er værd at fejre. På den anden side er det måske netop en god ide at se lidt på, hvad der kom ud af en sådan økonomisk katastrofe. Romantikken, stænderforsamlingerne, højskolerne, en ny sund folkeånd, samt følelsen af stadig, stille fremgang, som bl. a. førte til indførelsen af demokratiet i 1849, var vel ikke så ringe endda. Og i vor nuværende situation i dag kan det være interessant at se på, hvad der efter 1813 førte til denne fremgang.
Det er således især tankevækkende, at de foranstaltninger, der dengang havde størst effekt i forbindelse med at nedbringe krisens virkninger og bringe landet på fode igen, og som, hvis de havde været iværksat i tide, muligvis helt havde kunnet forhindre den, netop var af den mest enkle art. Som eksempler kan nævnes besparelser i den offentlige sektor, skattelettelser, og sidst, men ikke mindst , forbedring af vilkårene for erhvervssektoren.
Blandt de mere kuriøse besparelser i den offentlige sektor kan nævnes den såkaldte "indbyrdes undervisning" i skolerne, som gik ud på at spare på lærerlønningerne ved at lade de større børn under lørerens overkommandp undervise de mindre.Sic! tdj

Kickstart eller kiksstart:

 - that is the question.