Om et år, den 5. januar 2013 kan vi fejre 200 årsdagen for Statsbankerotten i 1813. Umidelbart lyder det jo ikke som noget, der er værd at fejre. På den anden side er det måske netop en god ide at se lidt på, hvad der kom ud af en sådan økonomisk katastrofe. Romantikken, stænderforsamlingerne, højskolerne, en ny sund folkeånd, samt følelsen af stadig, stille fremgang, som bl. a. førte til indførelsen af demokratiet i 1849, var vel ikke så ringe endda. Og i vor nuværende situation i dag kan det være interessant at se på, hvad der efter 1813 førte til denne fremgang.
Det er således især tankevækkende, at de foranstaltninger, der dengang havde størst effekt i forbindelse med at nedbringe krisens virkninger og bringe landet på fode igen, og som, hvis de havde været iværksat i tide, muligvis helt havde kunnet forhindre den, netop var af den mest enkle art. Som eksempler kan nævnes besparelser i den offentlige sektor, skattelettelser, og sidst, men ikke mindst , forbedring af vilkårene for erhvervssektoren.
Blandt de mere kuriøse besparelser i den offentlige sektor kan nævnes den såkaldte "indbyrdes undervisning" i skolerne, som gik ud på at spare på lærerlønningerne ved at lade de større børn under lørerens overkommandp undervise de mindre.Sic! tdj
Ingen kommentarer:
Send en kommentar