Mangelen på incitamenter til at dirigere midler til reel fornyelse er simpelt hen en af vor tids største svøber.
Arbejdsløsheden, ubalancen i statsfinanserne og i pengeverdenen i det hele taget, samt en tiltagende udsigtsløshed er "kun" nogle af de alvorlige symptomer.
Det er næsten altid fra de små og nye virksomheder hovedparten af de nødvendige fornyelser kommer.
De kommer fra "den lille fyr" eller fra små grupper inden for hovedstrømmen, siger de kendte industriforskere, Burton og Klein.
"Når noget bliver udrettet, så bliver det ifølge min erfaring gjort af en maniker med et eller andet kald", siger Peter Drucker, der regnes for en af de største eksperter i fornyelsesanliggender. Den type, som dansk iværksætterpolitik nærmest kvæler i semantisk omsorg i stedet for at opmuntre med finansieringsmuligheder og sunde livsbetingelser. (TDJ, Politiken 7. aug. 1996)
Hvornår lukker vi herhjemme op for noget andet end det og dem, der holder os på en efterhånden mere og mere fastlåst nedgangskurve?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar