Alternativ erhvervsfornyelse.

I flere årtier har skiftende regeringer og et stadig mere selvhævdende offentligt og institutionelt erhvervsfremmesystem lovet at fremme erhvervsfornyelsen.
Alligevel er behovet for erhvervsfornyelse, og dermed også en nødvendig samfundsfornyelse, i dag større end nogensinde. Tiden er derfor inde for alternative erhvervsfremmemidler og -metoder.

mandag den 9. januar 2012

Kun fornyere og fornyelse kan redde os.

De store og gamle træer har taget lyset og kraften fra underskoven. Tiden er inde til at give den lidt mere lys.

Giv 5 års skattefrihed til nye virksomheder, der bruger deres overskud til videreudvikling og produktion af nye arbejdspladser. Fyr derefter alle de personer i det offentlige og institutionelle system, der i årtier har levet af at efterlyse mod og visioner hos slumrende iværksætteraspiranter. Det vil så oven i købet også kunne give disse passende incitamenter, mod og interesse til selv at skabe de vækstvirksomheder, de efterspørger.

Nogle vil sikkert mene, at mange bestående virksomheder vil udnytte situationen til at placere deres nye produkter eller aktiviteter i sådanne nye virksomheder, og at udenlandske virksomheder vil benytte lejligheden til at etablere filialer i Danmark. Det vil imidlertid kun fremme nytten af denne ordning. tdj 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar