”En ungdomsledig ”socialist” fortæller, at han har startet egen virksomhed med et rentefrit lån på 50.000 kroner. I tilgift har han fået skattefri ferie, store og almindeligt accepterede muligheder for at tjene mere end selv statsansatte chefer og sidst, men ikke mindst, stor officiel anerkendelse for sit private initiativ.
Utopisk? Nej, kinesisk virkelighed.”
Sådan skrev jeg i en artikel i Politiken den 10. juli 1982. Anledningen var Anker Jørgensens socialdemokratiske regerings manglende evne til at vende kursen mod en truende statsbankerot, og dels den spændende nye kurs i Kina, efter at det socialistiske styre i 1979 havde besluttet gennem et offentlig-privat partnerskab at indføre kapitalistiske metoder som velstandsfrembringer for at bevare Kinas ide om en stadig forbedring af levevilkårene for flere og flere. Partnerskab blev kaldt ”Fuglen i buret.” Buret er staten. Fuglen er den private erhvervssektor.
I virkeligheden skyldes den kinesiske succes ”bare” en tilbagevending til Adam Smiths enkle filosofi: Slip det private erhvervsliv fri, men ikke mere end at hvis nogen tager sig ekstraordinære fordele på andres eller helhedens bekostning, skal staten gribe ind.
Mens Kina siden 1979 har været på stadig vej fremad og opad i træsko, kniber det stadig mere og mere for os i vore fine laksko at frembringe tilstrækkelig velstand. tdj
Ingen kommentarer:
Send en kommentar