Lær af Kina

Måske skyldes Danmarks uløste vækstproblemer, at vi er bedre til at forkvakle end til at forenkle dem.

Efter at Danmarks regering under de kinesiske lederes besøg i Danmark har haft lejlighed til at belære dem om demokrati, menneskerettigheder m.m. foreslås det, at Danmarks regering hurtigst muligt foretager en genvisit i Kina.

Under et sådant besøg vil regeringen så kunne få lejlighed til at blive belært om, hvordan Kina for eksempel siden 1990 har været i stand til at producere årlige stigninger i deres BNP på næsten 10 procent, mens vores gennemsnitlige stigning har ligget på under 2 pct. Eller om hvordan Kina har været i stand til at reducere fattigdommen med rekordfart, samtidig med at man herhjemme, i hvert fald i visse kredse, taler om stigende fattigdom.

Måske skyldes den hidtidige kinesiske succes alene de kinesiske lederes bedre forståelse af Adam Smiths tanker om, hvordan man fremmer virkelysten og straffer samfundsskadelig udnyttelse af adgangen til at udnytte det frie initiativ. Det kan måske også skyldes, at Kina har tænkt lige så enkle tanker som Prins Philip, der mener, at når de rige har det godt, har de fattige det bedst.  

Man kunne i øvrigt også spare rejsepengene ved at læse nedenstående artikel, ”Bare 10 procent havde initiativ”, som blev bragt i Politiken for 30 – skriver tredive – år siden. Det var i øvrigt et par måneder før den tids socialdemokratiske regering var kørt fast, og landet kørt ned i nærheden af en statsbankerot.

Bare 10 procent havde initiativ

Hvad der skal ske for at få Danmark på fode

Artikel i Politiken, den 21. juli 1982

Af T Dalsgaard Jensen

Tegning Peder Nyman

EN UNGDOMSLEDIG ”socialist” fortæller, at han har startet egen virksomhed med et rentefrit lån på 50.000 kroner. I tilgift har han fået skattefri ferie, store og almindeligt accepterede muligheder for at tjene mere end selv statsansatte chefer og sidst, men ikke mindst, stor officiel anerkendelse for sit private initiativ.

   Utopisk? Nej, kinesisk virkelighed. Efter at Kinas kommunistparti for fire år siden besluttede at genoplive økonomien og formindske ungdomsarbejdsløsheden, har det med sådanne såkaldte privatkapitalistiske incitamenter endnu en gang bevist disses overlegenhed, når det drejer sig om fornyet fremgang. Myndighederne i Kina hævder endvidere, og tilsyneladende med stolthed, at der på denne måde er skabt job i en størrelsesorden, der for Danmarks vedkpommende svarer til 175.000 arbejdspladser i den private sektor. Det forlyder endvidere, at gennemsnitlig 10 pct. Af de unge starter egen virksomhed. Ordet profit er i sandhed kommet ind i Kina-socialismens ordbog. Samtidig synes ordet ungdomsledig ved at blive slettet.

EN HJEMLIG ”kapitalist” fortæller derimod følgende: ”Jeg holder op nu! Iværksættere regnes ikke mere for samfundsnyttige. De bliver kun betragtet som egoister. Man forstår dem ikke. Der er alt for mange restriktioner. Skatterne er alt for høje. Tidligere kæmpede jeg for det, jeg troede på. Men hvorfor skulle jeg nu kæmpe for noget, som man tilsyneladende ikke kan gøre noget ved. Jeg tror ikke, at folk længere er klar over, hvad det egentlig var, der gjorde os rige. Og ingen synes at hjælpe til med at fortælle dem det. Alt tages for givet og naturligt, og folk ønsker bare at få det endnu bedre, uden at tænke på forudsætningerne herfor.

ET AF PROBLEMERNE i dag er nok desværre, at folk som jeg ikke rigtig er engageret længere. Der er efterhånden kun få, som ønsker at gøre noget ekstraordinært med deres liv. Og disse kan alligevel ikke gøre noget, fordi systemet synes at være blevet helt forkalket, Foreløbig er 200.000 gået ud af den private sektor. Flere synes at være på vej. Følgevirkningerne nærmer sig det katastrofale. Ordet ungdomsledig er efterhånden selvskreven til en plads i Nudansk Ordbog, og profit er godt på vej til at blive slettet”

FOR GOD ORDENS SKYLD skal det nævnes, at ordet profit ifølge såvel den kinesiske som den danske ordbog slet og ret betyder fremgang. Selv om Kina nok pr. definition har socialisme, er der noget, der tyder på, at man gennenm accepten af det private initiativ har overskredet den grænse mellem socialisme og kapitalisme, som er betingelsen for, at den enkelte borger tør udnytte mulighederne. Det hjemlige eksempel tyder vel blot på, at vi har overskredet den samme grænse, men altså i den modsatte retning. Eksemplerne viser vel også, at hvis 10 pct. initiativrige specielt bliver tilgodeset, vil resten af samfundet også få udbtte geraf, ligesom samfundet vil lide under, at man negligerer de 10 pct.

Der er under alle omstændigheder noget, der indikerer, at fremgang i mindre grad er et et spørgsmål om, hvem der ejer produktionsmidlerne for øjeblikket, end om, hvem der i fremtiden ser ud til at få mulighed for at kunne disponere over dem. Og der synes i hver fald nu at være ført bevis for, at fremgang faktisk er synonymt med profit.