Hvorfor nøle, for hvad nu hvis....?

Kriser rummer både farer og chancer. Tiden er derfor inde til at benytte lejligheden til at virkeliggøre nødvendige, nye visioner i stedet for passivt at acceptere den nuværende, bekymringsvækkende stilstand.

For, hvad nu, hvis det ikke bare er en cyklisk depression, der skal overstås, men et økonomisk sammenbrud, der ulmer? Som krakket i 1929 eller Statsbankerotten i 1813. Sådanne hændelser indtræffer tilsyneladende med omkring 100 års mellemrum.

Hvad nu, hvis drømmen om større og bedre demokratier brister? Verdens demokratier er omkring 200 år gamle, og det første forsøg bukkede under efter 200 år.

Hvad nu, hvis udenlandske konjunkturer inden længe gør det nødvendigt at tage seriøs stilling til Danmarks fremtid, og det bliver klart, at vi burde have handlet noget før, i stedet for passivt at vente på ”bedre tider”?

 

For øjeblikket er vi lige så rige og lykkelige som Argentina var for 50 år siden og Japan op til 1992. Nu er Argentina reelt bankerot, og Japan i alvorlige økonomiske vanskeligheder. Vi er også nødt til at overveje den kendsgerning, at forkalkningen i visse dele af verdens pengesystem har muliggjort, at vi lige som mange andre ”rige” lande spiser mere, end vi producerer, og dermed i princippet er på vej mod økonomisk uføre.

Krisens store chance ligger i, at de enkle midler og metoder, der blev brugt til genopretningen efter Statsbankerotten i 1813 og efter krakket i 1929, er de samme som forhindrede et økonomisk sammenbrud efter anden verdenskrig. Kuren består af ekstraordinære incitamenter for erhvervslivet, beskæring af den offentlige sektor, og ikke mindst af de deraf muliggjorte skattenedsættelser. I nævnte rækkefølge. Det vil give folkeånden det løft, der er nødvendig for at komme ud af det nuværende traume.
I forbindelse med kuren er der tillige behov for en kulturel og økonomisk bypass-operation, der kan bringe pengestrømmen uden om den alvorlige åreforkalkning i dele af det eksisterende pengekredsløb. Kun en brøkdel af de midler, der daglig omsættes på verdens finansmarkeder, vedrører handel og vareudveksling. Derfor bør første skridt være at lede en større del af pengestrømmen fra pensionsopspa­rerne ad nye årer til nye aktiviteter og produkter af næsten enhver art i små og nye virksomheder, som er det egentlige grundlag for den fremtidige velfærd.
Hvorfor nøles der så?
Tage Dalsgaard Jensen (Indlæg i Information 2003)