Alternativ erhvervsfornyelse.

I flere årtier har skiftende regeringer og et stadig mere selvhævdende offentligt og institutionelt erhvervsfremmesystem lovet at fremme erhvervsfornyelsen.
Alligevel er behovet for erhvervsfornyelse, og dermed også en nødvendig samfundsfornyelse, i dag større end nogensinde. Tiden er derfor inde for alternative erhvervsfremmemidler og -metoder.

tirsdag den 18. december 2012

Er firmaet Danmarks regnskab lige som de nedlagte bankers?

Når Danmark eksempelvis ikke har afskrevet uomtvisteligt uerholdelige skatterestancer på 30 – 40 milliarder, og i det hele taget har uoverskuelige forpligtelser i form af stigende, fremtidige udgifter til en stadig større offentlig sektors utæmmede vækst, samt truende, vigende indtægter fra en skrumpende privat sektor, skal der ikke stor fantasi til at forestille sig, at firmaet Danmarks statusregnskab faktisk kan være mindst lige skrøbeligt som i de banker, der har måttet lade livet. Men i modsætning til bankerne aflægger firmaet Danmark som bekendt ikke regnskab over værdien af aktiver og passiver, og således navnlig ikke over udskudte forpligtelser.

Eftersom ingen af de ledelsespersoner, som var ansvarlige for bankernes uansvarlige dispositioner, er blevet draget til ansvar, lige så lidt som de ledelsespersoner, som for øjeblikket bakser med de problemer, som findes i de alvorligt skrantende foretagender som eksempelvis SAS og DSB m.fl., er der vel heller ikke grund til for dem, der har ansvaret for statens samlede statusregnskab, at tage det så alvorligt. Alles ansvar er som bekendt ingens ansvar.

Med dette in mente er der vel derfor ikke grund til at gøre denne lille korte historie længere.
tdj

 

 

søndag den 16. december 2012

Et tidligt nytårsønske.

Når en journalist i lederkollegiet for regeringsorganet Politiken nu også drister sig til at konstatere, at regeringens manglende passion og lidenskab, samt en smartsnakkende forhalingspolitik foreløbig har ført til ”at hundredtusindvis af borgere mærker, at arbejdsløsheden stiger støt, børn bliver dummere, fabrikker lukker og den sociale tryghed forfalder”, må der vel være noget om snakken.

Måske kunne der i denne anledning være grund til også at bringe følgende citat:

Lad os glæde os over, at naar alle de kæftsmurte, parlamenterende Pøbelleflere har forkvaklet og vrævltilsølet en Sag, saa rejser sig Samson den Blinde og sparker de Søjler af Nonsens om Kuld .... Og sige, at nu tror vi igen paa Fandenivoldskhed og Lidenskab, paa Blod og Brand, paa Vinhavernes Blomstring paa Lavaen efter Udbruddet, paa Blods Kraft til at gøde, tror mindre igen paa Ord, men paa Daad". Kaj Munk, i et brev fra 1920-erne (tdj) Den Korte Avis 17.12.2012. tdj