Når Danmark eksempelvis ikke
har afskrevet uomtvisteligt uerholdelige skatterestancer på 30 – 40 milliarder,
og i det hele taget har uoverskuelige forpligtelser i form af stigende, fremtidige
udgifter til en stadig større offentlig sektors utæmmede vækst, samt truende, vigende
indtægter fra en skrumpende privat sektor, skal der ikke stor fantasi til at
forestille sig, at firmaet Danmarks statusregnskab faktisk kan være mindst lige
skrøbeligt som i de banker, der har måttet lade livet. Men i modsætning til
bankerne aflægger firmaet Danmark som bekendt ikke regnskab over værdien af
aktiver og passiver, og således navnlig ikke over udskudte forpligtelser.
Eftersom ingen af de ledelsespersoner,
som var ansvarlige for bankernes uansvarlige dispositioner, er blevet draget
til ansvar, lige så lidt som de ledelsespersoner, som for øjeblikket bakser med
de problemer, som findes i de alvorligt skrantende foretagender som eksempelvis
SAS og DSB m.fl., er der vel heller ikke grund til for dem, der har ansvaret
for statens samlede statusregnskab, at tage det så alvorligt. Alles ansvar er
som bekendt ingens ansvar.
Med dette in mente er der
vel derfor ikke grund til at gøre denne lille korte historie længere.
tdj
Ingen kommentarer:
Send en kommentar