Alternativ erhvervsfornyelse.

I flere årtier har skiftende regeringer og et stadig mere selvhævdende offentligt og institutionelt erhvervsfremmesystem lovet at fremme erhvervsfornyelsen.
Alligevel er behovet for erhvervsfornyelse, og dermed også en nødvendig samfundsfornyelse, i dag større end nogensinde. Tiden er derfor inde for alternative erhvervsfremmemidler og -metoder.

onsdag den 23. januar 2013

Naturligvis er regeringen ineffektiv

Lige som professor C. Northcote Parkinson med sin berømte Parkinsons lov bl.a. kunne påvise årsagerne til bureaukratiets vækst, har han også kunnet give forklaringen på, at en regering som den danske med 23 ministre har overskredet den såkaldte ineffektivitetskoefficient, som er årsagen til at regeringen så at sige er kørt fast i sit eget mudder.

Når antallet af personer på et højt niveau i en organisation eller en regering overstiger omkring tyve personer, vil muligheden for at få truffet væsentlige beslutninger blive reduceret betragteligt. En stor del af medlemmerne vil nemlig oftest være taget med for at stoppe munden på en eller anden gruppe udenfor. Følgelig plejer de at fortælle den gruppe, de repræsenterer, alt hvad der sker. Det er håbløst at holde noget fortroligt. De tager ordet ved enhver lejlighed, og bagefter fortæller de deres venner, hvad de tror de har sagt. Men jo stærkere disse rent repræsentative medlemmer gør sig gældende, des højere råber andre grupper udenfor på repræsentation. Der danner sig kliker i regeringen, og de søger at vinde styrke ved at skabe nye alliancer. Efter denne forklaring mener Parkinson, at når antallet af regeringsmedlemmer, som det er tilfældet i den danske regering, er 23, er den ganske enkelt uregerbar.

I bedste fald kan man håbe, at en af dem, der befinder sig i den lille klike på normalt 3 til 5 personer, som er beskæftiget med at forsøge at holde sammen på en sådan uregerlig ”regering”, eller nogen uden for denne ineffektivitetsforsamling, prøver at tage lederskabet i stedet for statsministeren, og som sin første opgave forsøger at reducere antallet af ministre betydeligt. Det kan naturligvis ikke være statsministeren, der jo netop har bevist sin mangel på lederskab ved at forsøge at få så mange med i regeringen som tilfældet har vist.

Når der nu med næsten halvandet års regeringstid uden væsentlige positive resultater fra regeringens side således er ført endnu et eksempel til grund for en af Parkinsons geniale teorier, er der vel ingen grund til, at der ikke omsider drages konsekvenser af denne viden.

Hvem tør - og hvornår sker det?
tdj

Ingen kommentarer:

Send en kommentar