Store virksomheder hindrer fornyelse

Jo flere penge man bruger til at gøre store foretagender større, jo mere rigid bliver økonomien og samfundet.

Store virksomheder vil lidt efter lidt komme til at dominere det økonomiske system i en sådan grad, at iværksætterånden vil blive ødelagt, og i sidste ende vil det føre til kapitalismens død. Det var den berømte østrigske økonom, Joseph Schumpeter, der luftede disse tanker i sit store værk fra 1942, Capitalism, Socialism and Democracy. Hans tese var, at efterhånden som forbrugernes behov i stigende grad bliver dækket af større og større virksomheder, vil der blive mindre og mindre behov for iværksættere og nye, små virksomheder.

Schumpeters oprindelige teori om iværksætternes store og afgørende betydning for genoplivning af de alt for normale økonomiske tilbagefald var dog ikke hermed afgået ved døden. Tværtimod. Efter anden verdenskrig fik hans oprindelige teori nemlig rigtig vind i sejlene. Ikke mindst efter at man i USA i 1959 vedtog en epokegørende erhvervsfremmelov til gunst for såvel et fornyende investeringssystem som små og nye virksomheder. Loven, Small Business Investment Company Act, havde til hensigt at fremme erhvervsfornyelsen ved at yde statsgarantier i forbindelse med nye små investeringsvirksomheder medvirken ved udvikling af nye produkter og aktiviteter i små og nye virksomheder. Når vægten blev lagt på såvel et nyt investeringssystem som et erhvervssegment med små og nye virksomheder var det fordi denne kombination blev anset for at være særlig fornyende og jobskabende. Det nye investeringssystem blev bl.a. begrundet med, at det bestående ikke havde kunnet løse opgaven. At investeringer skulle gå til nye aktiviteter og produkter i små og nye virksomheder stod allerede dengang lysende klart i nogle facts. Små og nye virksomheder skaber langt flere nye aktiviteter, produkter og jobs end de store. Endvidere har National Science Foundation i USA fremlagt materiale, der viser at små virksomheder leverer fire gange flere innovationer per dollar brugt til forskning og udvikling end mellemstore virksomheder, og 24 gange så mange som store virksomheder. Små virksomheder er i sandhed store, når det drejer sig om fornyelse. Resultatet blev, at fornyelseskraften eksploderede, og oprettelsen af nye virksomheder og arbejdspladser havde aldrig været større.

I begyndelsen af 1990’erne lykkedes det omsider at skabe interesse for en sådan lovgivning i Danmark. Initiativtageren fik imidlertid samme hjælp som hyrden i molbohistorien om storken i kornmarken. Et nyetableret, såkaldt Samordningsministerium, der i 1993 var blevet etableret for bl.a. at fremme erhvervsfornyelsen, ”hjalp” så meget og så effektivt, at initiativet blev lige så nedtrådt som kornmarken i molbohistorien. Det eksisterende investeringssystem, hovedsagelig bestående af store banker og et institutionelt hjælpesystem, som jo skulle have haft effektiv konkurrence, fordi det herhjemme heller ikke havde været i stand til at løse problemet, hjalp desværre så flittigt til, at det efterfølgende løbende har kunnet bemægtige sig fordelene i forbindelse med loven.

Det er naturligvis uheldigt, at Danmark på denne måde har medvirket til at underbygge Schumpeters teori om de store virksomheders særlige evner til at hindre fornyelse.

Det opløftende ved historien er imidlertid, at der således stadig findes ubrugte midler og metoder til at igangsætte en ekstra indsats for at fremme tilgangen af nye virksomheder og dermed nye arbejdspladser, ved omsider at få etableret en lovgivning, som virkelig fremmer fornyelsen. tdj