Problemet er imidlertid, at der ikke er
nogen af de organisationer eller pressionsgrupper, der styrer Danmark, som har
en primær interesse i, at der starter nye virksomheder. Den eneste, der har
det, er landet som helhed.
Grunden er ifølge en tidligere kommunist, at arbejdsgiverforeningen ikke er særlig
interesseret i nye virksomheder - for de vil sikkert ikke være medlem. Fagforeningerne
er heller ikke særlig interesserede - de kan ikke styre dem, når det er sådan
nogle små, hyggelige virksomheder, hvor folk går rundt og taler sammen, konen
og vennerne hjælper lidt til og man blæser på arbejdstiden de første fem år. Ligegyldigt
hvor man ser inden for organisationerne, så har de ikke noget virkeligt
incitament til at sætte nye virksomheder i gang, selvom de naturligvis ikke kan
være bekendt at være imod det. Det vil sige, at Folketinget ikke får noget
effektivt pres fra nogen side for at gøre det lettere at lave nye virksomheder
og dermed arbejdspladser. Selvom man taler meget om det, så ligger der ikke
den samme gruppepression, som der gør på så mange andre ting.
Citatet er fra
tidsskriftet Måneds Børsen, nr.3 1984. Den tidligere kommunist var
erhvervsmanden Kai Dige Bach, der i øvrigt i 1987 blev valgt ind i Folketinget -
som konservativt folketingsmedlem - for angiveligt at gøre noget ved sagen. Efter
en halv snes år trak han sig tilbage.
For et andet
væsentligt problem er, at man aldrig vil kunne samle 500 igangsættere, der kan
gå i samlet protestmarch inde foran Christiansborg, hvis de ikke kan blive fri
for momsregnskabet, ATP eller andre administrative byrder, som han for resten
også sagde.
tdj
Ingen kommentarer:
Send en kommentar