Stort behov for alternative fornyelsesmidler og -metoder.

Det er altid meget opmuntrende at læse om Ugebrevet Mandag Morgens initiativer for at fremme innovation, etablering af nye virksomheder og arbejdspladser, og dermed ikke mindst nødvendig ny indtjening til firmaet Danmark.

Det er på den anden side lige så meget nedslående at konstatere, hvad der er kommet ud af Mandag Morgens lignende initiativer for 10 år siden, for 20 år siden og i det hele taget.

Måske er tiden derfor nu omsider (ved at være) inde til at erindre sig komikeren W.C. Fields gode råd. ”Hvis det ikke lykkes første gang, så prøv igen, og så igen. Og hold så inde. Der er jo ingen grund til at optræde som komplet idiot.”

Følgelig er der vel derfor omsider mulighed for at prøve noget helt, helt andet. For eksempel noget, der kunne se ud som noget helt nyt, men som i virkeligheden har baggrund i tidligere succeser.

For eksempel ved endnu en gang at se bort fra et bestående system af samtidens store og magtfulde institutioner, som jo til fulde har bevist deres uegnethed som fornyere. Akkurat, som det i øvrigt oftest synes at være tilfældet.

Var det eksempelvis lykkedes for 1800-tallets store godsejere at hindre de nye og mindre bønders fornyelse af landbruget, havde Danmark nok ikke kunnet opnå den tids store fremgang.

Havde bønderne og deres organisationer været i stand til at hindre den fremgang, som skyldtes indførelsen af husmandsbevægelsen, havde Danmark næppe fået endnu en fremgang. Hovedårsagen var nemlig, at endnu flere kunne få foden under eget bord. Statslån havde en væsentlig andel i succesen, akkurat som statslån til husbyggeri i 1950-erne kunne give endnu et boost til fornyet fremgang.

Ideen om nogle nye David-udviklingsselskaber i 1990-erne baseret på statsgaranterede lån kunne have givet endnu en nødvendig fremgang.

Desværre lykkedes det dengang, i modsætning til tidligere, for trekantalliancen, det store og tunge erhvervs- og arbejdsmarkedssystem, det store og rigide statsapparat, og ikke mindst det perspektivløse pengesystem at forplumre fornyelsesbestræbelserne.

Det eneste opmuntrende i denne situation er, at der således stadig er mulighed for tage nogle enkle midler og metoder i brug, til afløsning for alt for mange års autoriserede og gennemprøvede utilstrækkeligheder.

tdj

MacGuffin og akutjob.

Når disse to begreber kædes sammen kræver det en nærmere forklaring. MacGuffin er et begreb, som filminstruktøren Hitchcock anvendte for at bibringe publikum opfattelsen af at det, der taltes om, havde stor betydning for de involverede personer, selv om det i virkeligheden ikke betyder noget som helst. Eftersom en MacGuffin således i virkeligheden er betydningsløs, behøvede Hitchcock ikke at forklare sig nærmere, og kunne derfor anvende MacGuffin i sin lige så kendte teknik med at holde publikums opmærksomhed fangen.

Hitchcock fik ideen til denne teknik fra en historie, som han fik fortalt af en medarbejder.

To mænd mødes i en togkupé på vej til Scotland.
Den ene lægger en pakke op i bagagenettet. "Hvad har du der?" Spørger hans medrejsende. - "Åh, det er bare en MacGuffin", lyder svaret. - "En MacGuffin?  Hvad er det for noget?". "Joh, ser du, det er noget, man bruger til at fange løver i Scotland". - Den medrejsende stiller sig tilfreds, men lidt efter dæmrer det for ham: "Der findes jo slet ikke løver i Scotland". - "Gør der ikke? Jamen, så kan dette vel heller ikke være en MacGuffin".

Hvor har regeringen mon fået ideen til begrebet akutjob?

Basil

Det er sgu da li’e majet!

Sådan mener en udlænding, der har boet i Danmark en del år, man kan betegne den danske folkesjæl.

I begyndelsen var han begejstret for den danske måde at tage tingene på. Danskerne tog livets tilskikkelser med en lethed, som også kunne stemme en udlænding med en mere alvorlig tilgang til livet, til at se lidt lysere på tilværelsen. Efterhånden som den ubekymrethed, Danmarks tilsyneladende rigdom havde medvirket til, svandt ind, følte han imidlertid i stigende grad, at det muntre livssyn ændrede sig i en uheldig retning. Nu er vendingen, ”det er sku da li’e majet” mere udtryk for ligegyldighed, sløvhed, egoisme og det, der er værre.

En dansk ambassadør, der i mange år har opholdt sig udlandet, er enig, og har for nylig fældet følgende supplerende dom: ”Overfladiskheden har sejret!”

 

Man kunne vel også tilføje: ”ad helvede til - godt”, som den nu afdøde LO-formand sagde i forbindelse med den udvikling, han mente at have været med til at skabe.
Basil