Iværksætterisme - et alvorligt samfundsproblem

Det må kunne kaldes iværksætterisme, når Vækstfonden, Vækstministeriet og andre statslige og institutionelle erhvervsfremmeforetagender evindelig taler om iværksættere og iværksætteri, og det for det meste bare ender i misbrug af begreberne. Der er nemlig tale om samme -isme, som anvendes i forbindelse med ufornuftig omgang med det opkvikkende middel alkohol og det smertestillende middel morfin. Det kalder man som bekendt alkoholisme og morfinisme.

Det mest karakteristiske ved væksten i Danmark i Vækstfondens 20årige liv har vel været, at den stort set har fulgt de internationale konjunkturer. Akkurat lige som Vækstfonden tilsyneladende har. For eksempel proklamerede fonden i 1995, et par år efter etableringen, følgende i publikationen: ”Visioner for virksomhedsudvikling og vækst i år 2000”:

”Finansiering af perspektivrig og risikobetonet virksomhedsudvikling er samlet i Vækstfonden. Visionen er, at alt er så enkelt som muligt for virksomheden, idet der kun er ét koncept, én ansøgnings- og rapporteringsform, så virksomheden kun behøver at kende én adresse, ét telefonnummer, og én E-mail identifikation……Visionen kan meget vel blive realistisk. Og da vil man med tilfredshed konstatere, hvorledes nye LEGO’er, ISS’er, Grundfos’er, Novo Nordisk’er og Danfoss’er spirer frem.” Salige USSR kunne vel ikke have udtrykt sig bedre, i dette hedengangne systems velmagtsdage.

Selv om resultaterne med hensyn til såvel størrelsen som betydningen af de virksom­heder, Vækstfonden mente at kunne skabe, er forsvundet i tågen, så er anstrengelserne for at forsvare berettigelsen af de potemkinkulisser, som de med årene har bygget op om deres indsats, tilsyneladende tilsvarende forøget.

For eksempel berettes det i omtalen af Vækstfondens seneste generalforsamling, hvis rammer i øvrigt altid præges af dygtigt markskrigeri, med påtaget beskeden stolthed om, at ”vi har bl.a. arbejdet ganske hårdt”, at der har været tale om et ”højt aktivitetsniveau”, og om ”stor tilfredshed” med årets resultater. Man giver endvidere udtryk for at der også har været stor tilfredshed blandt de virksomheder, som fondens eksperter har forsynet med statslige midler.

Et perfekt billede af en selvglad og effektiv kultbevægelse, som har skabt sin egen tro og religion, mens verden uden for fortsætter uanfægtet - i modsat retning. Det er i hvert fald påfaldende, at behovet for nye virksomheder, nye arbejdspladser, bedre erhvervs­betin­gelser og for fornyelse i det hele taget aldrig har været større end nu.

Alt for meget tyder således på, at man i de sidste 20 har været i stand til at få vendt eventyret om Klods Hans på hovedet. Indtil videre ser det i hvert fald ud som om det nu er Klods Hans dygtige brødre, der har bemægtiget sig kongeriget.

Gid det snart må lykkes for Klods Hans at komme frem i lyset igen.

tdj
(Børsen 23.05.2013)

Vækstfond og Vækstministerium - eller reel fremgang

Det er tankevækkende i hvor høj grad disse to etablissementer med de forventnings­skabende, positive væksttilføjelser kan lede tankerne hen på begreber som regnmager, rainmaker og netspillet regnmageren. Men der er håb forude!

Hvis man følger erhvervslivets op- og nedture fra starten af Vækstfonden i 1993 ser det ud som om man kan spore nogenlunde samme effekt af Vækstfondens arbejde, som de såkaldte regnmagere kan frembringe. En regnmager er en slags troldmand, som hos visse folkeslag menes at kunne frembringe regn. Men selv om det for såvel almindelige mennesker som meteorologer er soleklart, at regn og vækst kommer af andre grunde, så har regnmagerne og Vækstfonden ikke desto mindre mærkværdigt nok været i stand til at overleve.

Når regnen og væksten hver gang i naturens orden eller uorden er kommet af sig selv, benytter begge sig nemlig af muligheden for at tage deres egen foregøglede del af æren for succes’en. Hensigten hermed og resultatet heraf er, at de desværre begge har overlevet i hver deres habitat. Især Vækstfonden har hidtil haft succes med at få midler til ikke alene at overleve, men har nu også sidste år fået en navnebroder i form af et såkaldt vækstministerium.

Det er i denne forbindelse tankerne derfor også kan strejfe begrebet ”Rainmaker”. Det stammer dels fra navnet på en amerikansk film, The Rainmaker, om en sagfører, som får penge til at regne ned over en familie, som har været ude for en ulykke, og dels som betegnelse for en uheldig udvikling, der består i en forkrøbling af det amerikanske samfund ved at have fået pengene til især at regne ned over ”regnmagerne”.

Regnmagere af alskens art og karat har måske efterhånden i almindelighed forkvaklet samfundssystemet i en sådan grad, at både den naturlige fornyelse og reelle vækst er blevet forplumret, eller i heldigste fald forsinket. Medens forsikringsselskaber i USA er blevet stadig dygtigere til at holde på pengene trods rainmakernes stadig større og dyrere anstrengelser, er situationen herhjemme den, at de pengeinstitutioner, som forventes at kunne eller at skulle investere i innovation og dermed reel vækst tilsvarende er blevet for dygtige til at holde på pengene.

Kendsgerningerne herhjemme er i hvert fald, at der i de senere år som helhed ikke har kunnet aflæses ret meget, som kan forbindes med begrebet vækst. Bortset altså fra størrelsen af den aura, som det bestående vækstsystem desværre har været i stand til at tegne på himmelhvæl­vingen som alle tiders mest spektakulære fatamorgana.

Hvis ingen finder ud af ”fidusen” kan man vel nøjes med at føje endnu et regnmagerbegreb til vækst-illusionen. Det er det såkaldte spil, regnmageren, som man kan spille på internettet. Det beskrives som et behændighedsspil.

Det positive ved denne ellers begrædelige historie er, at der er håb forude, hvis nogle flere bliver opmærksom på dette alvorlige problem.

tdj

Tro, håb og kærlighed

- men for lidt fremgang og fornyelse.

 

Hvordan i alverden kan nogen tro, eller få sig selv til at arbejde med at få andre til at tro, at det skal nok gå alt sammen, når der i virkeligheden intet andet er at basere troen på - end håbet.

 

Mere og mere af det, som vort lands ledelse stiller i udsigt, materialiserer sig ikke i den fremgang, som man udmaler. Det er som om de bare sidder og nyder livet i den magelige ballongyngegondol, som er gået i stå på vejen nedad, og venter på at nogle andre sætter den i gang igen.

Det er her kærligheden kommer ind i billedet. Kærligheden til de rare gondolsæder.

tdj


DEN KORTE AVIS 14.05.13