Mens vi venter på opsvinget - eller geniet

Der er ingen tvivl om, at vore folketingsmedlemmer er både dygtige og evnerige. I hvert fald hvis man bedømmer det ud fra den omstændighed, at de har været i stand til at arbejde sig frem til at blive medlemmer af folketinget. Eftersom det er ud af denne dygtige og evnerige skare man vælger landets ministre til at lede landet på en sådan måde, at få har for meget og færre for lidt, så kan det måske virke besynderligt, at resultatet for alt for mange synes at være, at det bliver ved med at gå den forkerte vej.

Der mangler ganske enkelt et eller andet genialt. Problemet er imidlertid at det geniale efterhånden slet ikke findes. Det forudsætter nemlig at der findes genier, der kan få ideer op på det geniale niveau. Men da det geniale oftest er noget ganske almindeligt, enkelt og lidet opsigtsvækkende, vil det have svært ved at vinde frem.

Problemet er, mener et afdød geni, professor C Northcote Parkinson, forfatter til bl.a. Parkinsons lov, at i for­bindelse med alle mere dag­ligdags gøremål rækker evner til, men lejlighedsvis har verden tilstrækkelig rige mulig­heder at tilbyde et geni. Alt for ofte savner vi dog et geni på den tid og det sted, hvor der er behov for det. Det, vi trænger til, er måske at udtænke et system, der kan hjælpe os til at udnytte den smule geni, som står til vor rådighed. Men selvfølgelig, det er et system, som kun et geni kan udpønse.

tdj

"Morgengymnastik" for fornyelsesinteresserede

Tænk, Tro, Drøm og Tør - Walt Disneys succeskriterier.

Hjernen udvikles ved at blive brugt. Kompetence udvikles ved at bruge hjernen.

Alle ord, der ikke følges op af handling, er uvæsentlige. Erneste "Che" Guevara.

Vil du gerne i gang med et eller andet, og er du ikke under pres, så skab et.

Vil du bevare lyset og undgå panik i mørket, skal du i ro og mag tænde en ny kerte, før den gamle er brændt ned.

Følg ej med strømmen, men følg med tiden, hvis du vil holde dig ung i striden. Georg Jensen, sølvsmed, billedhugger.

Folk, der har arbejdet 50 år i et firma, skal ikke have et guldur, men en bøde! (Entertaineren Erik Clausen)

En mand med en ide betragtes som abnorm, indtil hans ide bærer frugt.

Ideer er værdiløse, hvis de ikke bliver brugt.

Vis mig en idé, som regeringen, de store koncerner og organisationerne er enige om, og jeg skal vise Jer en dårlig idé! (Tendensforskeren John Naisbitt - Børsen 24.06.88)

Ideer kræver handling.

Uden handling ville verden fortsat kun være en idé.

Man kan modstå en invasion af fjender, men ikke en ide, hvis tid er kommet. (Victor Hugo)

 

Kom så i gang!

tdj

 

NØDVENDIG FORNYELSE KRÆVER EKSTRAORDINÆRE INVESTERINGER.

Penge er vigtigere end ens moder, når det drejer sig om fornyelse. Sådan udtrykker en amerikansk igangsætter problemet med at skabe nye arbejdspladser og tilstrækkelig ny velstand til at hamle op med de problemer, der er i forbindelse med at skaffe tilstrækkelig velfærd.

Det er ikke behovet for nye produkter, nye aktiviteter eller servicetilbud, der mangler. Det er heller ikke ideer. Alene områder som miljø, turisme og service rummer langt flere nye arbejdspladser end dem, der er behov for til at løse arbejdsløsheden. Det, der mangler, er finansiering af en nødvendig fornyelse.

Mangel på reserver hos den enkelte borger i et velfærdssamfund, der lægger beslag på en stadig større andel af samfundsproduktionen, betyder større afhængighed af kapital fra andre kapitalkilder som banker, fonde o.l. Kapital fra disse kilder er imidlertid berygtet for sin aversion mod risici. En af konsekvenserne ved et socialt velfærdssystem som vort er også en tilbøjelighed til at samle kapitalen i stadig færre og større og ikke mindst mere kontrollerede enheder. Enheder, der synes at være mere interesseret i at gøre andre store enheder større og større, men som derved samtidig virker som gift for fornyelse og for fornyere.

Resultatet er, at alt for mange visioner om nye aktiviteter og virksomheder forbliver drømme. Fornuften tilsiger, at man lader være med at realisere dem. Effektivt hjulpet af bankfolk med ståløjne, der alene bekymrer sig om sikkerhedsstillelser, og det, der er værre, det ugentlige møde, hvor man selv skal stå til ansvar for risikable lånearrangementer. Med risiko for kritik, tab af forfremmelsesmuligheder - eller jobbet. Dette er årsagen til det obligate spørgsmål til den fornyer, der ønsker lån. ”Hvad har du at stille til sikkerhed?” Og det sædvanlige svar: ”Hvis jeg havde tilstrækkelig sikkerhed, havde jeg ikke brug for lån”

Det er sådan man holder en nedgangsspiral ved lige.

Tdj/92

 

Velfærd kræver velstand

Hvis man vil opretholde en rimelig velfærdsfordeling, må man naturligvis sørge for en passende velstandsfrembringelse.

Frås med velfærd i en periode må naturligvis efterfølgende afløses af tilsvarende frås med midler til frembringelse af nødvendig ny velstand. Lige så enkelt som hvis man i en periode hovedsagelig har haft for øje at gøre noget stort større, så må man efterfølgende koncentrere sig om at fremme nyplantningen. Forudsat naturligvis at man ikke vil slå sig til tåls med i stedet at spare sig til ligevægt i regnskabet. Hvilket lige så naturligt vil føre til stagnation.  

Havde det bestående, store erhvervs- og erhvervsfremmesystem været i stand til at løse problemerne efter den selvskabte finanskrise, ville det vel være sket for længst. Problemet synes derfor at være, at dette system i en sådan situation har nok at gøre med at søge at bevare sin egen eksistens og berettigelse. Samtidig er det som regel ekstra svært for fornyerne at komme frem og bide det bestående erhvervs- og samfundssystem i halen på en sådan måde, at der sker en samlet fornyelse på alle områder og niveauer.

De store træer har taget lyset og kraften fra underskoven. Tiden er inde til at give underskoven lidt mere lys.

tdj-11

To slags kapitalisme

Bier er flittige, men deres arbejde gavner ikke kun dem selv. Når bierne samler honning, trives blomsterne også. Græshopper derimod efterlader et plyndret landskab, når de drager videre på jagt efter mere føde i større og større flokke.

Sådan forklarer økonomen Geoff Mulgan forskellen mellem sund og usund kapitalisme i sin bog, ”The Locust and the Bee – Predators and creators in capitalism’s future”. (Fra artikel i Politiken 16.6.2013 med overskriften, ”Hvad kommer efter kapitalismen?”,)

Problemet i dag er, mener Mulgan, at pengene ikke i tilstrækkelig grad kanaliseres til innovation og udvikling, der skaber ny og reel værdi, men i al for stor udstrækning anvendes til tom, kortsigtet spekulation. Den grundlæggende ide i liberalismen og kapitalismen er således blevet ødelagt. Ideen var jo, at det frie marked ville muliggøre, at pengene fordeltes, eller rettere ville søge til de mest produktive aktiviteter, og derved medvirke til at flest får mest ud af det.

Selv om det således ser lidt sort ud ifølge Mulgan, fordi der har været for mange vulgærliberalister, der alt for længe har fået frit spil til udpining af naturens ressourcer, og gennem patenter på medicin og it m.v. at binde forbrugerne og hindre fornyelse, er der måske endnu håb. Ikke mindst fordi den velbjergede femtedel af befolkningen, der hidtil i alt for stor udstrækning har lukreret af det ødelæggende økonomiske cirkus, der har fundet sted i form af vilde væddemål med astronomiske beløb, der har været anvendt til, futures, options, og lignende mystiske transaktioner gennem gearing af ofte imaginære værdier, nu omsider er ved at være blevet klar over, at der har været tale om et muligt økonomisk fata morgane. For selvom det i nogen tid endnu en gang har set ud som om penge kan avle penge, så er virkeligheden på lang sigt stadig den, at kun arbejde kan skabe værdier.

Eftersom ingen af de utallige økonomer, der har efterfulgt Adam Smidt, hidtil har kunnet præsentere mulige løsninger på vore nuværende problemer, måske bl.a. fordi der netop er så mange at vælge imellem, så at selv vore nulevende økonomer og deres proselytter bliver forvirrede, er der måske derfor grund til og mulighed for at vende tilbage til netop Adam Schmidt. Især fordi han netop ikke alene gjorde opmærksom på det som Hegel kaldte ”historiens list” i form af bierne, men også advarede mod de økonomiske græshopper. Og væsentligst fordi Adam Schmidt mente, at statens vigtigste opgave var at fremme mulighederne for bierne, bl.a. ved at forhindre græshoppernes skadevirkning.

Det venter vi så på!

tdj