Alternativ erhvervsfornyelse.

I flere årtier har skiftende regeringer og et stadig mere selvhævdende offentligt og institutionelt erhvervsfremmesystem lovet at fremme erhvervsfornyelsen.
Alligevel er behovet for erhvervsfornyelse, og dermed også en nødvendig samfundsfornyelse, i dag større end nogensinde. Tiden er derfor inde for alternative erhvervsfremmemidler og -metoder.

onsdag den 17. juli 2013

Opsvinget venter om hjørnet!

- og dér bliver det ved med at stå og vente, indtil der kan skabes et bedre grundlag for opsvinget.
For eksempel på følgende måde:  
 
Bør svækkes:
Faktorer som har medvirket til at skaffe Dan­mark et faretruende stort antal ubeskæftigede
 
Bør styrkes:
Faktorer som vil kunne danne grundlag for et sundt, selvudviklet konjunkturopsving
 
1. Bevaringsbestræbelser
Fornyelsesanstrengelser
2. "Hvorfor"
"Hvorfor ikke"
3. "Vent og se tiden an" - Tænke/diskutere
"Lad os så komme i gang" - Aktivere/Handle
4. "Vi plejer"
"Vi bør"
5. "Fornuft"
"Ufornuft"
6. "Høste"
"Så"
7. Job-stabilitet
Job-mobilitet
8. Konkurrence mellem fornyere
Samarbejde for at fremme fornyelse
9. Fællesnytte
Egennytte
10. Finansfokus - Vækst
Innovationsfokus - Kvalitet
11. Fornyere skal dokumentere fornyelsesværdi
Bevarere skal begrunde modstand/afslag
12. Stordrift
Små og nye virksomheder
13. Fusioner
Fissioner
14. Procesrationaliseringer - Kvantitet
Produkt- og servicefornyelser - Kvalitet
15. "De gamle"
"De unge"
16. Ideer og projekter søger kapital
Kapital søger ideer og projekter
17. Iværksætterkurser
Entrepreneur-/Intrapreneur-incitamenter
18. Jord/industri/arbejde-kapital
Ideer-Arbejde-Kapital
19. Materielle aktiver som sikkerhedsstillelse
Sikkerhed også i immaterielle aktiver
20. Staten som bureaukratisk herremand
Staten som serviceorgan og tjener
21. Offentlige støtteordninger
Skatteincitamenter for privat energiaktivering
22. Dressur fra offentlige myndigheder
Motivation
23. Planøkonomi
Ansvarlig markedsøkonomi
24. Syntetiske arbejdspladser
Ægte arbejdspladser
25. Social udligning
Motiverende investeringer i nye aktiviteter
26. Fremmedkapital
Egenkapital
27. Ejerret
Disponeringsret
28. Personlig/solidarisk hæftelse for  igangsætn.
Begrænset hæftelse
29. Anerkendelse af tilpasning
Påskønnelse for erhvervsvovestykker
30. Bevarelse og fornyelse i samme ministerier
Separat ministerium for små og nye virksomheder 
31. Lønmodtagerkultur
Selvstændighedskultur
32. Risiko
Større sikkerhed og indtjeningsmuligheder
33. Komplicering - "Bøvl"
Regelsanering - Forenkling
 
                                                                                 ©  T. Dalsgaard Jensen  fng\erhori02.028
 


 

onsdag den 3. juli 2013

Investeringsdårskab?

Hvis det kan betale sig for samfundet at låne 3 millioner ud til investering i de store virksomheder for hver arbejdsplads de nedlægger, hvor meget vil det så være rimeligt at afsætte for at skabe nye virksomheder, der kan producere nye arbejdspladser til de personer der bliver ledige? Et regnestykke, som alt for længe har været savnet.
Jo flere penge man bruger til at gøre noget stort større, des mindre fornyelse og arbejdspladser får man. En kendsgerning, som selv burhøns for længst har måttet  erkende. Alligevel tilskynder staten (regeringen, eller hvem det nu er, der passer virksomheden Danmark for øjeblikket) tilsyneladende ikke alene til yderligere galskab ved fortsat at øge fokus på vækst i stedet for på arbejdspladser, men også i stigende grad til investeringer i nedlæggelser af arbejdspladser i Danmark.

Når staten for eksempel gennem Industrialiseringsfonden for østlande anvender samfundsmidler til at medfinansiere store og rige virksomheder som Carlsbergs, Rockwools og svinebaronernes oprettelse af nye virksomheder og arbejdspladser i østlande må man vel derfor i den nuværende situation nærmest kunne betegne det som landsskadelig virksomhed. Selv om der i virkeligheden ”bare” er tale om en videreførelse af en tendens, som kan illustreres med den tidligere udflytning af Carlsbergs produktion fra Valby til Fredericia, som skete for nogle år siden. Regnestykket dengang viste, at man kunne låne samfundsmidler i størrelsesordenen 3 millioner kroner for hver arbejdsplads, der kunne ”spares” væk. Derimod rummede det ikke beregninger på, hvor meget det kostede for samfundet at overtage de mellem 300 og 400 bryggeriarbejdere, som blev ledige. Der var naturligvis heller ikke kalkulationer, der viste, hvad det ville koste at etablere nye arbejdspladser, der kunne erstatte de tabte.

Derfor er det virkelig på tide, at disse regnestykker også bliver lavet.
tdj Frb.Amts Avis 3.6.13