Alternativ erhvervsfornyelse.

I flere årtier har skiftende regeringer og et stadig mere selvhævdende offentligt og institutionelt erhvervsfremmesystem lovet at fremme erhvervsfornyelsen.
Alligevel er behovet for erhvervsfornyelse, og dermed også en nødvendig samfundsfornyelse, i dag større end nogensinde. Tiden er derfor inde for alternative erhvervsfremmemidler og -metoder.

onsdag den 3. juli 2013

Investeringsdårskab?

Hvis det kan betale sig for samfundet at låne 3 millioner ud til investering i de store virksomheder for hver arbejdsplads de nedlægger, hvor meget vil det så være rimeligt at afsætte for at skabe nye virksomheder, der kan producere nye arbejdspladser til de personer der bliver ledige? Et regnestykke, som alt for længe har været savnet.
Jo flere penge man bruger til at gøre noget stort større, des mindre fornyelse og arbejdspladser får man. En kendsgerning, som selv burhøns for længst har måttet  erkende. Alligevel tilskynder staten (regeringen, eller hvem det nu er, der passer virksomheden Danmark for øjeblikket) tilsyneladende ikke alene til yderligere galskab ved fortsat at øge fokus på vækst i stedet for på arbejdspladser, men også i stigende grad til investeringer i nedlæggelser af arbejdspladser i Danmark.

Når staten for eksempel gennem Industrialiseringsfonden for østlande anvender samfundsmidler til at medfinansiere store og rige virksomheder som Carlsbergs, Rockwools og svinebaronernes oprettelse af nye virksomheder og arbejdspladser i østlande må man vel derfor i den nuværende situation nærmest kunne betegne det som landsskadelig virksomhed. Selv om der i virkeligheden ”bare” er tale om en videreførelse af en tendens, som kan illustreres med den tidligere udflytning af Carlsbergs produktion fra Valby til Fredericia, som skete for nogle år siden. Regnestykket dengang viste, at man kunne låne samfundsmidler i størrelsesordenen 3 millioner kroner for hver arbejdsplads, der kunne ”spares” væk. Derimod rummede det ikke beregninger på, hvor meget det kostede for samfundet at overtage de mellem 300 og 400 bryggeriarbejdere, som blev ledige. Der var naturligvis heller ikke kalkulationer, der viste, hvad det ville koste at etablere nye arbejdspladser, der kunne erstatte de tabte.

Derfor er det virkelig på tide, at disse regnestykker også bliver lavet.
tdj Frb.Amts Avis 3.6.13

Ingen kommentarer:

Send en kommentar