Alternativ erhvervsfornyelse.

I flere årtier har skiftende regeringer og et stadig mere selvhævdende offentligt og institutionelt erhvervsfremmesystem lovet at fremme erhvervsfornyelsen.
Alligevel er behovet for erhvervsfornyelse, og dermed også en nødvendig samfundsfornyelse, i dag større end nogensinde. Tiden er derfor inde for alternative erhvervsfremmemidler og -metoder.

onsdag den 14. august 2013

Dansk økonomisk tomgang

Er vor fremtid baseret på viden og beregninger – eller på håb og skæbnetro - eller….

Overraskelsen hos finansverdenen og landets ledelse over den ”uventede” finanskrise i 2008, og to forskellige regeringers efterfølgende stort set resultatløse ”kamp” mod følgerne af den, samt ikke mindst de mere og mere forgæves forsøg på at foregøgle befolkningen, at opsvinget ligger et eller andet sted i en efterhånden mere og mere uvis fremtid, burde for længst have kunnet afsløre, at der måske hverken er tale om viden og beregninger, eller om håb eller skæbnetro.

Alt for meget tyder derimod på et bevidst forsøg på at skjule en afmagt over, at man i virkeligheden med de nuværende indgreb og mangelen på handlekraft ikke er i stand til at gøre andet end at smøre lidt salve på såret og holde befolkningen uvidende om den alvorlige sygdom, som har givet anledning til såret.

En forklaring på fænomenet kunne være, at man efterhånden har et uoverskueligt antal økonomiske modeller og eksperter at vælge imellem, og derfor ikke kan finde den rigtige model eller ekspert at støtte sig til. En anden kan være den, at man netop bevidst bruger denne uoverskuelighed til at snakke, drøfte, disputere og kommentere alle teorier til hudløshed, mens man venter på naturens orden. Nemlig den orden, der består i at konjunkturerne omsider vender igen.

Det hjælper vel også lidt på forståelsen for, at det tilsyneladende er så svært, som den nuværende tomgang viser, når der netop er så mange, der ønsker at give deres besyv med. Inklusive undertegnede.
Tdj.  

torsdag den 1. august 2013

Innovationskraft eller innovationskræft

"Dan­marks innova­tions­kraft er for svag" - "Derfor må vi enten lære at arbejde smar­tere, eller også ind­stille os på at blive fatti­gere".

Sådan sammen­fattedes for­ny­elses­pro­blemet i en rap­port, som blev ud­arbejdet til Er­hvervs­ud­vik­lings­rådets kon­fe­rence, "INNOVA­TIONS­­KRAFT 2000" i juni 1995.

Endnu en kon­ference om innova­tion i april 1996, arran­geret af Er­hvervs­fremmestyrel­sen på grundlag af EU's "Grønbog om Innova­tion" understregede yderli­gere det store og nu næsten katastrofale be­hov, der er for for­nyelse. Kendsgerningerne er nemlig, at der i Danmark og Europa i det hele taget i hele perioden fra 1970 har ophobet sig tonsvis af er­fa­rings­materi­ale om hvad der sker, hvis for­nyel­sespro­gram­mer lan­ceres uden til­stræk­kelige incita­men­ter og metoder til at gennem­føre dem på de lavere niveauer.

 Reel fornyelse finder nemlig kun sted i det rigtige omfang,

-          hvis programmerne føl­ges op af det øverste niveaus dyb­følte tro på for­nyelse som et rele­vant instru­ment,

-          hvis ledelserne på de forskellige niveauer forstår at opbygge hensigts­mæssige struk­turer og finde virke­mid­ler til at betjene sig effektivt af det­te styrings­hjælpe­mid­del,

-          hvis ledel­serne i nødven­digt omfang deltager i fornyelsespro­cessen i et moti­verende samar­bejde med pro­fessio­nel­le for­nyere på lavere niveau­er, og sidst men ikke mindst,

-          hvis det hele er "strikket sammen" på en sådan måde, at det kan beta­le sig for de involverede parter.

Hvis ikke disse vigtige elementer føjes til nye pro­gram­lan­ceringer, som endnu en gang er under opkog, ender også de seneste for­vent­nings­skaben­de udspil på højt plan lige så utilfredsstil­len­de som de foregående. Man vil nemlig kunne befrygte, at også de seneste tiltag lanceres med samme filosofi og resultater, som den depar­te­ments­chefen Sir Hum­phrey docerer i TV-serien, Yes Minister: "Jo mere man taler om en sag", siger han, "des mindre behøver man at gøre ved den". Og så bliver innovationskraften til innovationskræft.
tdj96