Sådan sammenfattedes fornyelsesproblemet i en
rapport, som blev udarbejdet til Erhvervsudviklingsrådets konference,
"INNOVATIONSKRAFT 2000" i juni 1995.
Endnu en konference om innovation i april 1996,
arrangeret af Erhvervsfremmestyrelsen på grundlag af EU's "Grønbog om
Innovation" understregede yderligere det store og nu næsten katastrofale
behov, der er for fornyelse. Kendsgerningerne er nemlig, at der i Danmark og
Europa i det hele taget i hele perioden fra 1970 har ophobet sig tonsvis af
erfaringsmateriale om hvad der sker, hvis fornyelsesprogrammer lanceres
uden tilstrækkelige incitamenter og metoder til at gennemføre dem på de
lavere niveauer.
-
hvis
programmerne følges op af det øverste niveaus dybfølte tro på fornyelse som
et relevant instrument,
-
hvis ledelserne
på de forskellige niveauer forstår at opbygge hensigtsmæssige strukturer og
finde virkemidler til at betjene sig effektivt af dette styringshjælpemiddel,
-
hvis ledelserne
i nødvendigt omfang deltager i fornyelsesprocessen i et motiverende samarbejde
med professionelle fornyere på lavere niveauer, og sidst men ikke mindst,
-
hvis det hele er
"strikket sammen" på en sådan
måde, at det kan betale sig for de
involverede parter.
Hvis ikke disse vigtige
elementer føjes til nye programlanceringer, som endnu en gang er under
opkog, ender også de seneste forventningsskabende udspil på højt plan lige
så utilfredsstillende som de foregående. Man vil nemlig kunne befrygte, at
også de seneste tiltag lanceres med samme filosofi og resultater, som den departementschefen
Sir Humphrey docerer i TV-serien, Yes Minister: "Jo mere man taler om en
sag", siger han, "des mindre behøver man at gøre ved den". Og så
bliver innovationskraften til innovationskræft.
tdj96
Ingen kommentarer:
Send en kommentar