Har det danske demokrati begrænset holdbarhed?

Danmarks demokratiske styreform har foreløbig fungeret i 164 år. Selvom vi stadig mener det fungerer godt, knager det i fugerne, To tredjedele af vælgermassen lever i dag af penge, som de modtager fra staten. Enten som ansatte i det offentlige, eller som modtagere af overførselsindkomster af forskellig art. Med en sådan majoritet er der ikke grund til at tro, at de som vælgere vil gå ind for en reduktion af pengestrømmen fra en stadig vigende del af den del af befolkningen, som skal frembringe de nødvendige midler.

Verdens første demokrati i Grækenland blev træt efter 186 år. I slutningen af denne periode kunne man observere præcis samme udvikling. Staten havde udviklet sig til en løn- og understøttelsesbetaler og festarrangør. Folkets repræsentanter i landets ledelse optrådte nærmest som forventningsmagere og forhåbningsafbrændere. Materialismen kvalte også dengang fornuften.

”Livet tabte sin alvor, blev overfladisk og frivolt,” konstaterer historikeren Carl Grimberg, i sit stor værk, ”Verdenshistorien”. De vigtige samtaleemner i byen var de kendtes vilde liv, den fineste konditors nyeste opfindelse på bagværkets område. Frivole kvikheder, som fødtes under glade drikkelag, gik som en løbeild gennem byen. Athen var i færd med at blive en småtskåren ravnekrog.” slutter Grimberg sin beretning om verdens første demokrati.

Forskellen på dengang og nu er, at vi har mulighed for at forsøge at lære af fortiden.  

tdj.