Verdens første demokrati i
Grækenland blev træt efter 186 år. I slutningen af denne periode kunne man
observere præcis samme udvikling. Staten havde udviklet sig til en løn- og
understøttelsesbetaler og festarrangør. Folkets repræsentanter i landets
ledelse optrådte nærmest som forventningsmagere og forhåbningsafbrændere. Materialismen
kvalte også dengang fornuften.
”Livet tabte sin alvor, blev
overfladisk og frivolt,” konstaterer historikeren Carl Grimberg, i sit stor
værk, ”Verdenshistorien”. De vigtige samtaleemner i byen var de kendtes vilde
liv, den fineste konditors nyeste opfindelse på bagværkets område. Frivole kvikheder,
som fødtes under glade drikkelag, gik som en løbeild gennem byen. Athen var i
færd med at blive en småtskåren ravnekrog.” slutter Grimberg sin beretning om verdens
første demokrati.
Forskellen på dengang og nu
er, at vi har mulighed for at forsøge at lære af fortiden.
tdj.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar