Historien gentager sig

Når valgløfterne skal indfris, vil det sikkert være en god ide at minde vælgerne om, hvad den romerske politiker, retoriker, jurist og skribent Marcus Ciceros lillebroder belærte sin storebror om i nogle breve omkring et halvt århundred før Kristi fødsel.

Det er vigtigt, skrev han, at vinde tilhængere for sin politik, og det gøres bedst ved at strø om sig med penge, holde selskaber og i det hele taget love guld og grønne skove selv om man ved, at man ikke kan indfri løfterne, - for man behøver jo ikke at sige hvornår man vil holde det man har lovet.

Smiger, ”folkelighed” samt hele og halve løfter er de vigtigste ingredienser i den rolle, som kandidaten må spille, og den elskværdighed, som man må betjene sig af i denne forbindelse må se så ægte og naturlig ud som muligt. Resultatet af det skuespil, der skal spilles i tiden op til valget er i det hele taget afhængig af om man mestrer både minespil og stemmeføring, og at man i det hele taget fremtræder som en person, der ikke bliver træt af at omgås folket.

Følger du disse råd, mener Ciceros broder, og du i rigeligt omfang sørger for at vise dig på gader og stræder, så ser du ud til at være en såre betydelig person. Benytter du tillige enhver lejlighed til at fremhæve dine konkurrenters dårlige egenskaber, og får du det ordnet således ”at alle mennesker snakker om deres gemene karakter, udsvævelser og bestikkelighed”, så ser det virkelig lovende ud.

I Carl Grimbergs store værk, Verdenshistorien, hvor man kan læse dette og meget andet om, hvordan historien gentager sig, fortælles det videre om valgsituationen på Ciceros tid, at den kandidat, som havde vundet ry for gavmildhed imod folket og hjælpsomhed imod de fattige, altid havde de bedste udsigter til at blive valgt. Men når han så først havde sat sig til rette i embedet, hilste han ikke længere så forbindtligt på folk han mødte. Ja det hændte – sørgeligt nok! – at han helt mistede hukommelsen, når det gjaldt hans tidligere ”kære venner”, beretter Grimberg.

Det hører naturligvis også med til historien, at folket allerede dengang også velvilligt deltog i dette spil gennem de forventninger de stillede til kandidaterne om at få noget som tak for deres stemmer. Panem et circences, ”Brød og skuespil” som det hed dengang, fik de i stadig stigende omfang. Men akkurat som i dag måtte de også selv udrede de stigende omkostninger. Og sidst, men ikke mindst, er det naturligvis at understrege at der også er mange gode, oprigtige, og effektive politikere. Men det finder vi  først ud af  - når det er for sent.

tdj

Frederiksborg Amts Avis, 19. November 2013  - Kommunevalgdagen