Nytårsønsker for 2015

   Ønskerne for det nye år bør gå i retning af, at det vil lykkes at få ekstra fokus på de store res­sourcer og muligheder, som endnu ikke er udnyttet i vort samfund. Ledige, billige penge i tocifrede milliardbeløb, arbejds­duelige ubeskæftigede i hundred tusinder, og et utal af uudnyttede ideer og projekter i skuffer og hjernekister. Ressourcer der imidlertid kun kan bringes frem i lyset, hvis investorerne, arbejdskraften og ideejerne føler det kan betale sig. Og hvis det samtidig lykkes at få vendt opmærksomheden lidt væk fra nogle af halvfemsernes grandiose, og – i hvert fald set i bakspejlet – alt for uforståelige og risikable initiativer. En epoke, der især har været præget af at gøre noget i forvejen stort og stift endnu større og samtidig ofte mere uoverskueligt og umen­ne­skeligt, og hvor det blev anset for den højeste fornuft at satse på eksplosiv vækst i forbindelse med etablering af nye virksomheder og aktiviteter.

   Man kan i denne forbindelse få den tanke, at der er en sammenhæng mellem de problemer, vi oplever for øje­blikket og de uindfriede løfter, som ovenstående filosofi gav os om fremskridt for hele verden gennem samarbejde, stordrift og glo­balisering. Realiteterne er jo, at freden er truet, økonomien vakler, og at mange af de fattige lande, som angiveligt skulle høste særlige fordele, er blevet endnu fattigere, mere fortvivlede, opløs­nings­truede og folkevan­drings­modne, medens flertallet i den industrialiserede verden har fået det som overfodrede dyr. For dyre i drift og for dorske i handling.

   Man kan også befrygte, at de, der i særlig grad har medvirket til den udvikling mod usikkerhed og fru­stra­tion, vi befinder os i, ikke vil være i stand til at få os ud af vort dilemma. Især når de hidtidige forhåbninger og be­sværgelser om fornyet fremgang til stadighed overdøves af nye tegn på økonomisk, politisk og social uro, ubalancer og udsigtsløshed rundt om i verden, og af flere og flere tegn på, at de også vil komme til at påvirke vor egen hverdag.

   Den største fare ligger imidlertid i en forstående, voksende tøven og inaktivitet hos de ufødte, små selvstændige erhvervs­dri­vende. Dem som tidligere har været i stand til at vende udviklingen under lignende omstændigheder, når optimisme og fremskridtstro midlertidig truedes af afmagtens optimisme. Selv om det fortsat er verdens små selvstændige på landet og i byerne, og mikroøkonomi i det hele taget, der producerer det meste af verdens føde, skaber de fleste nye arbejdspladser, passer bedst på Jordens ressourcer og værner mest om næste generation, har globaliserings­kappestriden, fusionsfeberen og anden form for økonomisk, politisk og social elefantiasis nu også i stigende grad truet de små selvstændiges fornyelsesevne og -muligheder.

   Hvis det skal lykkes at vende udviklingen i det nye år, må der derfor først og fremmest arbejdes for, at mikroøkonomiens vilkår forbedres. I så fald vil et hidtil vigende antal små erhvervsdrivende sammen med en voksende del af befolkningen, som under forbedrede vilkår kunne tænke sig at blive selvstændige, være parate til den nødvendige, ekstraordinære indsats. Forudsætningen er imidlertid, at et ligeledes voksende antal personer, der omsider erkender de store ulemper og farer, som er forbundet med globalisering, stordrift, fusioner og lignende storhed, også bakker op. I så fald vil vi ikke alene kunne starte et nyt og bedre opsving herhjemme, men måske også være med til at lægge kimen til en nødvendig fornyelse i større sammenhænge.

   Med håbet om, at tiden omsider er inde til igangsætning af en sådan ny udvikling, og med forvisningen om, at viljen og evnen til at skabe en nødvendig, fornyet fremgang er til stede, og vil kunne frigøres med incitamenter for investorer, arbejdskraft og ideer, og endelig, at der også findes et færdigudviklet, men endnu ikke ibrugtaget erhvervsfremmeinstrument i det private regi, der indebærer at det også kan betale sig for samfundet, ønsker jeg hermed et rigtig godt og aktivt nyt år.

Med venlig hilsen

Tage Dalsgaard Jensen

 

 

(Ovenstående er genbrug af en nytårshilsen, der i januar 2003 og januar 2004 blev sendt  til Anders Fogh Rasmussen, Bendt Bendtsen, og Thor Pedersen i forbindelse med et konkret erhvervsfremmeprojekt.)

 

Kæmpe behov for EU-reformer for nye, små virksomheder.

Afsløringen af den nye EU-kommissionsformand Jean-Paul Junckers uetiske og umoralske manøvrer til fordel for store selskabers muligheder for at slippe for skat i deres hjemlande må omsider give anledning til en reformation på skatteområdet.

Hvis der skal være tale om forskelle i skat for virksomheder, må det være til gunst for en kortvarig skattebegunstigelse for nye virksomheder, frem for den evighedsgave af de store, som nu oven i købet ser ud til at ville blive dysset ned fra EU`s øverste instans.

Afdækningen af den uetiske og umoralske adfærd, som af nogle endog har været  karakteriseret som samfundsforræderisk, kommer overraskende fra Juncker selv. Ifølge Politiken pakker han det imidlertid ind på denne måde:  ”Objektivt set er jeg blevet svækket, fordi Luxleaks (en whistleblowers afsløringer af skattefidusen) indikerer at jeg har taget del i manøvrer, som ikke opfylder elementære regler for etik og moral”.

Det må vel derfor betragtes som et magisk trick af de allerstørste, hvis Juncker får lov at fuckr med vore hjerner på denne måde, når han jo som finansminister i perioden 1989 til 2009 og statsminister i peroden fra 1995 til 2013 rent faktisk har været Luxemburgs  øverste ansvarlige for manipulationen!

På denne baggrund må det tillige give anledning til ekstra foruroligelse, når der nu oven i købet er rejst sigtelse mod og foretaget afhøringer af en person, som man mistænker for at være den, der har afsløret den uetiske og umoralske politik, som den tidligere finansminister, statsminister og nuværende EU-kommissionsformand har stået for.
tdj

 

Genbrug af et lille hjertesuk -

- sukket første gang i 1997!

 

Vi kan starte opsvinget selv

Hvorfor sidde og vente på et opsving fra verden udenfor? Hvorfor ikke forsøge at lave et lille opsving selv? For eksempel ved at ”overtale” eller styre en del af de penge, som endnu er tilbage i samfundets hullede pengetank, til investering i ”noget andet”. Eller måske i noget helt, helt andet, end hvad de hidtil har været anvendt til.

For eksempel til investeringer i nye aktiviteter, virksomheder og arbejds­pladser i stedet for til støtte af for­skellig art til bevarelse eller oppustning af store virksomheder til størrelser, hvor de brister eller langsomt svinder ind, fordi værdierne ædes op indefra af lønstigninger og bureaukratisme. Storheden er i virkeligheden ofte deres eneste mål - og skæbne.

Hver gang en investeringsbeslutning skal træffes, burde overvejelserne gå i retning af at investere i det stik modsatte af, hvad man hidtil har investeret i. I fissioner i stedet for fusioner. I småt i stedet for i stort. I mennesker i stedet for i maskiner. I ideer og koncepter i stedet for i mursten. I ulande i stedet for i i-lande. I skabelse af noget fremtidsrettet i stedet for i bevarelse af noget bestående.

Det, at skabe noget fremtidsrettet betyder ikke, at det skal være noget helt epokegørende nyt. En genoptagelse af nogle glemte eller gemte, gamle dyder eller metoder i nye sammenhænge kan også være en gunstig fornyelse. Det værste, der kan ske, er, hvis de øjeblikkelige faresignaler kvæles i tilfredshedens apostles messen om, at der kun er tale om midlertidige, mindre fluktuationer.

Når de samme ordførende topøkonomer, politikere, ledere af banker, virksomheder og organisationer, som har været med til at puste ballonen op, ikke alene ikke har været i stand til at hindre den igangværende erodering af pengesystemet, og heller ikke ser ud til at være i stand til at tale et nyt opsving i gang, kan der vel ikke findes bedre bevis for, at der er behov for noget helt, helt andet.

Når behovet for fornyelse for øjeblikket ser ud til at være større, end det har været længe, kan man blive helt euforisk ved tanken om, at mulighederne for at prøve noget andet og bedre samtidig også er tilsvarende store. Mulighederne ligger i udnyttelsen af den store skjulte reserve, som samfundet er i besiddelse af i form af penge, arbejdskraft og ideer.Pengerigeligheden bekræftes bl.a. af prisen på pengene. Den lave rente er især udtryk for, at det er så vanskeligt at komme af med dem til noget fornuftigt. Arbejdskraften består i at Danmark råder over langt mere en halv million arbejdsduelige personer, som ikke deltager i samfundsproduktionen. Hvortil kommer de mange tusinde personer, som vil kunne overføres fra det offentlige system til det private. Hvad enten det drejer sig om personer, der for øjeblikket modtager overførselsindkomster fra det offentlige eller hæver løn for deres arbejde i det offentlige system, vil hver ny beskæftiget i det private system tælle for to.

Sidst, men ikke mindst, er der et stort materiale af ideer og koncepter på det jordnære niveau, som kan tages op, hvis investeringsfilosofien ændres i retning af flere incitamenter og færre tilskud. Hidtil synes politikken hovedsagelig at have været, at der skulle gives tilskud til såkaldte ”blonde japaneres” sofistikerede projekter, som forventedes at kunne give anledning til fremgang for den enkelte virksomhed på mindst 100 pct. per år. En ”elite” af statslige og institutionelle bureaukrater er blevet uddannet til at udvælge egnede projekter uden at det har givet anledning til større skred i udviklingen..

Nu må tiden derfor være inde til, at almindelige mennesker kan komme lidt mere til orde med ”hus­mands­projekter” af enhver art. Både når det drejer sig om udvælgelse af og investering i disse projekter, samt om bemanding af dem.

Et system, som kan bringe små inverteringsprojekter for små investorer og almindelige igangsættere med jordnære projekter på banen og skabe nye arbejdspladser, har ligget ubenyttet i årevis i et mini­sterium, hvis fornyel­sesprojekter i mellemtiden umiddelbart synes at have indskrænket sig til navneskifter fra Industriministeriet over Samordnings­ministeriet og Erhvervsministeriet til i dag, hvor der er skabt nye forventninger med navnet Økonomi- og Erhvervsministeriet med Boligministeriet som vedhæng.

Det mest tankevækkende er dog, at man med navneskiftene tilsyneladende har villet dække over mangelen på fornyelse i indholdet i erhvervsfremmepolitikken.

Uddrag af artikel af Tage Dalsgaard Jensen i tidsskriftet Ingeniøren den 9. august 2002.

 

PS. Seneste navn (2014) på det ministerium, som skal forny Danmarks erhvervssektor er:

Erhvervs- og Vækstministeriet! 

 

 

Hvordan man gjorde en mulig erhvervsfremmesucces til en fiasko

"En ekstraordinær produktion af rigtige nye ar­bejdsp­ladser sker bedst og billigst i den private sektor ved hjælp af en særlig form for statsautorise­rede, private virk­som­heds­udvik­lings­selska­ber, der samarbejder med det offentlige med henblik på at yde fi­nansiel og organisatorisk bistand til erhvervsfor­nyelse gen­nem etable­ring af nye aktiviteter i små og nye virksomheder".

Dette var en af hovedkonklusionerne i en amerikansk rege­rings­rapport fra 1992 om Small Business Investment Company systemet (SBIC), efter at det havde været i brug i USA i 33 år. Rap­porten konkluderede videre, at der er tale om "en ene­stående model for of­fentlig-private kompag­niskaber i den økono­miske ud­viklings hi­storie både nationalt og internatio­nalt. Dette skyldes især den pri­vate kapi­tals forrang i virksom­heds-udvik­lingsselska­ber­nes ka­pi­tal­struktur, som har den fordel, at den iso­lerer og sikrer de of­fentlige midler mod tab gennem privat ejerskab og ledelse, der til­lige medfører at beslut­ningst­agningen fin­der sted med maksimal ef­fekt på markeds­mæssige betingelser".

Rapporten bragte desuden omfattende dokumentationer, og sammenfattede med at konstatere, at "systemet har været i stand til at skabe nye virksom­heder, nye ar­bejds­plad­ser, velstand og skat­teprovenu, bå­de lokalt og nationalt i et omfang og med en effektivitet, der ikke er opnået af noget andet er­hvervs­fremmesystem".

Hovedingrediensen i systemet var en 75% statsgaranti til de private udviklingsselskaber, som blev godkendt til at deltage i dette epokegørende erhvervsfremmesystem.

Dette amerikanske erfaringsmateriale dannede baggrund for fremsættelsen af et forslag til et lignende dansk erhvervsfremmesystem. Oplægget til en ny lov herom blev udarbejdet af Dansk Capital Management for et nyt Samordningsministerium, der blev dannet i forbindelse med Nyrup regeringens tiltrædelse i 1993.

Efter at oplægget havde været udsat for det sædvanlige utallige antal fingeraftryk fra alle niveauer i diverse relevante og irrelevante ministerier, og efter at Folketingets erhvervsudvalg havde fået den sædvanlige ”venlige rådgivning” fra bankernes arbejdsgiverforening, Finansrådet, kunne en uerfaren, kollaborativ minister bl.a. meddele følgende til de forventningsfulde små og nye virksomheder:

”Det er vigtigt at bemærke, at loven sigter på at øge incitamentet til at investere i projekter i veletablerede små og mellemstore virksomheder, og altså ikke i iværksætter­virksomheder og såkaldte seed-projekter”. Endvidere ”vurderede” ministeren, at en 50% statsgaranti måtte være mere end nok, selv om dette indebar, at virksomhederne dermed selv skulle indskyde dobbelt så meget som de amerikanske!!!!

Når man så oven i købet i stedet for etablering af et foreslået antal private udviklings­selskaber etablerede en forkromet, statslig bank med det forventningsskabende navn, Vækstfonden, er det vel ikke så sært, at der stadig, næsten mere og mere forgæves, tales om behovet for en yderligere forstærket indsats for at få skabt nye virksomheder, nye arbejdspladser og dermed en nødvendig fornyelse i erhvervssektoren og deraf følgende fornyet fremgang for Danmark.

Det opløftende ved denne triste historie er, at man således endnu ikke har fået afprøvet det succesrige amerikanske erhvervsfremmesystem i renkultur på dansk jord, og at der således stadig er håb forude.

tdj

 

Succesen er en fiasko!

Endnu en gang kan det store statslige og institutionelle "Danmark" sole sig i en international undersøgelse, der på en eller anden finurlig måde kan få det danske erhvervsfremmesystem til at fremstå blandt de bedste i denne verden.

Det seneste eksempel er en ny EU-liste, der placerer alle Danmarks 5 regioner ind i top-25 listen for iværksættermiljøet blandt 125 europæiske regioner. København placeres endog foran hovedstæder som London, Paris og Stockholm.

Hermed kan det offentlige og institutionelle iværksætterhjælpesystem sige lige som en overlæge gjorde efter en svær operation. "Operationen lykkedes!" At patienten døde, og at antallet af selvstændige tilsyneladende stadig blive færre, får vi meget sjældent oplyst.
  
Situationen er i øvrigt i korthed den samme for iværksættere som for storke. Danmark er velforsynet med storkereder, og iværksætterhuse af forskellig art. Men hvis klimaet er for koldt, og mulighederne for at samle føde ikke er til sted for storkene og iværksætterne, må man vel omsider kunne forvente, at Folketinget eventuelt begynder at reducere antallet af redepladser og iværksætterhjælpere og i stedet forbedrer etablerings- og fødemulighederne.
tdj

Finanstilsynets håndvask

Finanstilsynet har omsider fået konsulentvirksomheden McKinsey til at finde ud af og konkludere, at Bagmandspolitiet efter finanskrisen burde have gjort mere for at fremme retsforfølgelsen af de bankfolk, som inden finanskrisen så bort fra såvel almindelig anstændighed som lovgivningens krav om forsigtighed i forbindelse med udlån, samt overholdelse af lovens solvenskrav m.v.  Med denne konklusion kan der vel næppe mere herske tvivl om, at årsagerne til finanssammenbruddet findes i finanssektoren, således som almindelige mennesker længe har vidst.

Eftersom Finanstilsynets opgave, i henhold til lovgrundlaget herom, er at varetage "Den centrale tilsynsaktivitet" - på Nationalbankens vegne - og i overensstemmelse hermed "at overvåge at finansvirksomhederne har tilstrækkelig kapital i forhold til de risici, de har påtaget sig (solvenstilsyn)", kunne næste led i de løbende ansvarsfralægningsforsøgsmanøvrer vel passende være, at Folketinget hyrer et andet konsulentfirma til at finde ud af og konkludere, at nogen burde retsforfølge såvel Nationalbanken som dens underordnede, Finanstilsynet, for ikke i tide at have levet op til  hovedideen bag begge disse foretagender, som på statens vegne er at opretholde et fornuftigt og sikkert pengevæsen.

 tdj

I DR-radioavisen den 12 februar 2019 oplyses det at Socialdemokratiet vil have kulegravet Finanstilsynet!!!???
tdj.

Opsvinget venter om hjørnet!

- og dér bliver det ved med at stå og vente, indtil der skabes et bedre klima for selvstændig erhvervsvirksomhed.

Regering og folketing skal skabe grundlaget for reel fornyelse.

Private investorer skal finansiere. Igangsættere skal levere ideer, initiativ og arbejde.

Bør svækkes: (Faktorer som har medvirket til at skaffe Dan­mark et faretruende stort antal ubeskæftigede)	Bør styrkes: (Faktorer som vil kunne danne grundlag for et sundt, selvudviklet konjunkturopsving)
1. Bevaringsbestræbelser	Fornyelsesanstrengelser
2. "Hvorfor"	"Hvorfor ikke"
3. "Vent og se tiden an" - Tænke/diskutere	"Lad os så komme i gang" - Aktivere/Handle
4. "Vi plejer"	"Vi bør"
5. "Fornuft"	"Ufornuft"
6. "Høste"	"Så"
7. Job-stabilitet	Job-mobilitet
8. Konkurrence mellem fornyere	Samarbejde for at fremme fornyelse
9. Fællesnytte	Egennytte
10. Finansfokus - Vækst	Innovationsfokus - Kvalitet
11. Fornyere skal dokumentere fornyelsesværdi	Bevarere skal begrunde modstand/afslag
12. Stordrift	Små og nye virksomheder
13. Fusioner	Fissioner
14. Procesrationaliseringer - Kvantitet	Produkt- og servicefornyelser - Kvalitet
15. "De gamle"	"De unge"
16. Ideer og projekter søger kapital	Kapital søger ideer og projekter
17. Iværksætterkurser	Entrepreneur-/Intrapreneur-incitamenter
18. Jord/industri/arbejde-kapital	Ideer-Arbejde-Kapital
19. Materielle aktiver som sikkerhedsstillelse	Sikkerhed også i immaterielle aktiver
20. Staten som bureaukratisk herremand	Staten som serviceorgan og tjener
21. Offentlige støtteordninger	Skatteincitamenter for privat energiaktivering
22. Dressur fra offentlige myndigheder	Motivation
23. Planøkonomi	Ansvarlig markedsøkonomi
24. Syntetiske arbejdspladser	Ægte arbejdspladser
25. Social udligning	Motiverende investeringer i nye aktiviteter
26. Fremmedkapital	Egenkapital
27. Ejerret	Disponeringsret
28. Personlig/solidarisk hæftelse for  igangsætn.	Begrænset hæftelse
29. Anerkendelse af tilpasning	Påskønnelse for erhvervsvovestykker
30. Bevarelse og fornyelse i samme ministerier	Innovationsministerium
31. Lønmodtagerkultur	Selvstændighedskultur
32. Risiko	Sikkerhed og indtjeningsmuligheder
33. Komplicering - "Bøvl"	Regelsanering - Forenkling

                                                      ©  T. Dalsgaard Jensen •   - fng\erhori02.028

(Fra materiale, udarbejdet i forbindelse med oplæg til Lov om Udvilingsselskaber 1984)

 

 

Arbejdsløshed Paradokser/Kendsgerninger

Det er som om arbejdsløshedsproblemet trodser ethvert forsøg på løsning. Måske fordi man gennem tiden med stadig nye vinkler har formået at forkvakle problemet i stedet for at forenkle løsningen.

I et ”Notat om fremgangsmåder og samspil mellem Amtskommunen og private virksomheder i forbindelse med KONKRET JOBSKABELSE” som blev udarbejdet for Københavns Amtskommune i 1983 kunne man bl.a. læse,

”at de ”successer”, der har været fremme i forbindelse med ekstraordinære beskæftigelses­foranstaltninger og det offentliges evne til at opsuge ledige, samtidig kan betegnes som fiaskoer, idet bestræbelserne i ringe grad har ført til produktion og tilmed også har belastet det offentlige system og skatterne i uheldig retning”.

Endvidere kunne man i den nu 31 år gamle rapport konstatere følgende:

”Selv om flertallet i befolkningen gennem en nærmere granskning og konfrontation efterhånden anses at være kommet til en erkendelse af, at arbejdsløsheden ikke i sig selv er et problem, men derimod snarere blot et af flere symptomer på samfundsmæssig ubalance, har man måske ikke i tilstrækkelig grad været opmærksom på, at den hidtidige arbejdsløshedsbekæmpelsesfiasko netop har været karakteriseret ved, at man i langt højere grad har forsøgt at fjerne eller sløre symptomerne, end man har forsøgt at løse problemerne.”

Som en af de væsentligste årsager til den allerede dengang manglende gennemslagskraft i bekæmpelsen af arbejdsløsheden i den private sektor postuleredes det,

”at det ikke hidtil i tilstrækkelig grad har kunnet betale sig at sætte de arbejdsløse i produktion eller beskæftigelse i den private sektor”,

og at hovedkonklusionen derfor måtte være denne:

”Det skal kunne betale sig for den private sektor/samfundet at sætte nogen i arbejde i den private sektor.”

Og det venter vi så stadig på – 31 år senere!

Ovenstående rapport fra 1983 var udarbejdet af Institut for ErhvervsLIV/SamfundsLIV ved T. Dalsgaard Jensen i samarbejde med Dansk organisations rådgivning.

 

 

 

Danmarks Nationalbank. Tillids- eller bekymringsvækkende?

 Er Danmarks økonomi i den skønneste orden og på rette spor? Eller er Nationalbankens rolle reduceret til at være regeringens og politikernes alibi for, at statens pengevæsen synes at være i gode hænder og under kontrol, og når det så viser sig ikke at være tilfældet, at være regeringens og politikernes redskab i forbindelse med udstedelse af afladsbreve, der kan lette deres syndsforladelser for heller ikke at have forstået farerne ved den manglende forståelse af og kontrol med udviklingen?

Danmarks Nationalbanks opgave er ifølge loven herom "at opretholde et sikkert pengevæsen og at lette og regulere pengeomsætning og kreditgivning". Allerede i 2005 erkendte Nationalbanken imidlertid i en af sine kvartalsoversigter, at ”en stigende andel af den samlede kapital forvaltes af enheder, der ikke har indberetningspligt”, og at ”det gør det vanskeligere for tilsyns­myn­dig­­heder og centralbanker at følge med i, hvad der foregår i markedet, og om der måtte være tegn på ustabilitet under udvikling.« Finanssammenbruddet i 2008, der som bekendt også kom bag på Nationalbanken, bekræftede til fulde graden af uvidenheden - og afmagten.

Blandt de foreløbige efterfølgende resultater af denne uvidenhed og afmagt kan nævnes,

at den del af pengemassen som Nationalbankens har nogenlunde fuld kontrol over, nemlig den seddel- og møntmasse, som den selv har trykt, nu ser ud til at være yderligere reduceret til omkring 3 % af den samlede pengemasse i samfundet, og

at Nationalbanken derfor fortsat ikke har noget klart og betryggende billede af, hvordan den ”resterende” del på 97 % af pengemængden er frembragt (fremtryllet) og anvendt, investeret eller eskamoteret, og

at finanssektoren  ikke desto mindre uden Nationalbankens kontrol fortsat er i stand til at skabe nye penge ud af den blå luft ved hjælp af et par indtastninger på en computer, og dermed samtidig stadig øge gældsætningen i samfundet, således

at en stigende del af denne mere eller mindre lovlige pengefremstilling i stigende grad bliver anvendt til investering i ingen ting i form af såkaldte derivater, med dragende navne som options, futures, o.l., som alt for ofte kan sammenlignes med vilde væddemål der medfører, at mange bliver forarmede, medens vinderne får det til at se ud som om penge kan avle penge, og

at et af de foreløbige kedelige resultater har været, at Danmark nu har opnået at dets borgere er blevet de mest forgældede i denne verden med en gennemsnitlig gæld, der er næsten tre gange større end deres årsindtægt, hvilket har medført

at den gæld, som danskerne har pådraget sig, hovedsagelig skal forrentes med renter og renters rente til dem, der har fremtryllet de 97 % af pengemassen, og

at disse, lige som i tiden op til finanskrisen i 2008, tilsyneladende alligevel stadig får lov til at blive mere og mere udspekulerede med hensyn til at skabe nye gældsforpligtelser.

Det mest utrolige er dog

at selv om emner  af denne art med jævne mellemrum kommer frem i medierne, så ser det ud til at Nationalbanken i sin tilsyneladende iver for at medvirke til at lette og øge pengeomsætning og kreditgivning, til stadighed medvirker til yderligere at ødelægge muligheden for at opretholde et sikkert pengevæsen.

Og så lidt om den ”lysere” side af emnet. På et eller andet tidspunkt i en sådan udvikling, og ofte før det bliver rigtig nødvendigt, viser eksempler fra fortiden, at et eller andet i folkeånden får udviklingen til at vende. Det venter vi så på.

tdj