Det er de små i erhvervslivet, som
skaber fornyelsen
Små landmænd, små virksomheder, og mikroøkonomi i det hele
taget, producerer det meste af verdens føde, skaber de fleste arbejdspladser,
passer bedst på jordens ressourcer og værner mest om næste generation.
Kendsgerninger, som for længst burde have skabt langt større opmærksomhed,
eftertanke og ikke mindst handling, når antallet af selvstændige herhjemme bliver ved med at
at falde trods opsving, stadig nye iværksætterforanstaltninger og ikke mindst
de idelige besværgelser.
Der bør derfor omgående skabes ekstraordinære incitamenter,
der kan medvirke til, at private opsparinger og de efterhånden beviseligt
fornyelsesgolde pensionsmidler, der hobes sammen i stadig større
lønmodtagerfonde og pengetanke, omsider kan finde vej til små og nye
virksomheder.
Det er nødvendigt for at vende udviklingen fra en alt for
lang epoke, hvor ideer og projekter i små og nye virksomheder har haft stigende
vanskeligheder med at tiltrække livgivende midler. Mangelen på incitamenter til
at dirigere midler til reel fornyelse er simpelt hen en af vor tids største
svøber. Arbejdsløsheden, ubalancen i statsfinanserne og i pengeverdenen i det
hele taget, samt en tiltagende udsigtsløshed er ”kun” nogle af de alvorlige
symptomer.Det er nemlig også fra de små og nye virksomheder hovedparten af
fornyelserne kommer. De kommer fra ”den lille fyr” eller fra små grupper inden
for hovedstrømmen, siger de anerkendte industriforskere Burton og Klein.
”Når noget bliver udrettet, så bliver det ifølge min
erfaring gjort af en maniker med et eller andet kald”, siger Peter Drucker, der
regnes for en af de største eksperter i fornyelses-anliggender. Den type, som
dansk iværksætterpolitik nærmest kvæler i stadig nye tiltag i stedet for at
opmuntre med finansieringsmuligheder og sunde livsbetingelser.
Små virksomheder er samtidig de billigste fornyere. ”Små
virksomheder leverer fire gange flere innovationer per dollar brugt til
forskning og udvikling end mellemstore virksomheder og 24 gange så mange som
store virksomheder” fremgår det af en større undersøgelse foretaget af National
Science Foundation i USA. Små virksomheder er ganske enkelt store, når det
drejer sig om fornyelse.
Det er sjældent at det er de store industriledere, der tager
de store spring fremad. Hafnia, Baltica, Nordisk Fjer, ØK er blot nogle få
eksempler på hedengangne, hjemlige masto-donter, der prøvede at skabe forandring
og fornyelse gennem storhed, men endte som dinosaurer i stedet for at fortsætte i erhvervssystemet som almindelige elefanter. I det hele taget
synes erhvervslivet, friheden og velstanden at være ved at blive knust af det fænomen,
der er blevet kaldt firmakratiet eller trekantalliancen: det tunge erhvervsliv,
de tunge fagforeninger, og det tunge statsapparat, der tilsyneladende har en
tendens til at kvæle alle entreprenøregenskaber. Det kan derfor være svært af
fatte, hvorfor interessen fortsat går i retning af at gøre store virksomheder og
institutioner endnu større.
Mange års snak om at gøre noget for de små virksomheder, samtidig
med at de store virksomheder får mulighed for at ”samarbejde” med embedsmænd i
både Danmark og EU om statskassemalkning, er en yderligere bekræftelse på det
gøglespil, der foregår. Et spil, hvor man tilsyneladende samtidig bruger den
taktik, at jo mere man taler om behovet for at gøre noget ekstra for de små og
nye virksomheder, des mindre behøver man at gøre ved selve problemet.
I ly af problemerne med den stadige nedgang i antallet af
selvstændige erhvervsdrivende, der følger heraf, kan de store så fortsat stille
og roligt skaffe sig flere midler til at forsøge at gøre noget stort endnu
større. Det er egentlig ganske ufatteligt, at vi bliver ved med at finde os i
denne udvikling, eller snarere afvikling af velstandsfrembringelsessektoren.
Tage Dalsgaard Jensen
----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Ovenstående artikel blev bragt i
Politiken for 18 år siden, den 7. august 1996.
Antallet af selvstændige erhvervsdrivende var i 1950 - 565.000,
i 1970 - 350.000, i 1990 - 239000 og i 2012 - 198.000.
Det eneste opløftende er, at faldet synes at være aftagende.
