Fornyelsesangst, forhalingsteknik eller inkompetence.
Der
tales. skrives, planlægges og loves mere end nogen sinde om erhvervsfremme. Resultatet
har foreløbig været, at udenlandske investorer fravælger Danmark. Det gør
danske investorer i øvrigt også. Over 700 milliarder danske kroner er i de
senere år investeret i udlandet i stedet for i danske arbejdspladser. Samtidig har
Staten oparbejdet et underskud over for det private system i Danmark på næsten
500 milliarder kroner. Vi bliver med andre ord stadig rigere – på investeringer
i arbejdspladser i udlandet, som altså til stadighed forøger det offentlige
Danmarks gæld.
Er der tale om fonyelsesmodstand og brug af
forhalingsteknik (komitologi), på grund af angst for fornyelsens følger for det
bestående system, når resultatet af de mange foranstaltninger, der gennem
årtier er etableret for at øge antallet iværksættere og dermed af selvstændige
erhvervsdrivende og nye arbejdspladser, har haft den modsatte effekt.
Med
denne forhåbentlig tilstrækkelig provokerende indledning er det håbet, at der
omsider sættes fokus på et alt for upåagtet mysterium. Nemlig, at de mange
personer, der har medvirket til etableringen af de stadig nye råd, komiteer,
udvalg, ekspertgrupper, samt medvirket til at oprette den ene såkaldt
erhvervsfremmeinstitution efter den anden, som under ledelse af udvalgte
såkaldte kompetente personer fra et bestående erhvervs- og samfundsliv, stort
set ikke har kunnet ændre en faktisk, stadig forringelse af grundlaget for
samfundslivet. Kan man i det hele taget overlade dette vitale arbejde med at
finde frem til reel fornyelse til personer fra det bestående system, som har
deres på det tørre?
Eller
skyldes det den omstændighed, som Professor Northcote Parkinson, der desværre
mere eller mindre resultatløst har beriget os med Parkinsons lov, har påpeget,
at alt for mange lukker øjnene for, at verden i virkeligheden ikke ledes af
fornuftige væsener, men af nogle, der med "dygtig" strategisk
kommunikation har været i stand til at få det til at se ud - som om de er
kompetente. Deres kompetence består i øvrigt hovedsagelig tillige i at være i
stand til at foregive, at der er et håb forude. Hvad der jo altid må antages at
være, når realiteterne udebliver.
Tiden
må derfor snart være inde til noget andet – eller måske noget helt, helt
andet. Og navnlig, at dette ”andet” kommer fra nogle andre end dem, der har
skabt erhvervsfremmeillusionen.
tdj