Dansk iværksætterpolitik - dilettantisk fusk eller det rene humbug

En stadig nedgang i antallet af selvstændige erhvervsdrivende fra omkring 275.000 i 1984 til 198.000 i dag, samtidig med at antallet af offentligt ansatte i samme tidsrum er steget i nogenlunde samme takt, er mildest talt katastrofalt. Ikke mindst fordi det er en kendsgerning, at det – som altid i øvrigt – kun er små og nye virksomheder, der kan bringe os fremad.

Det forbavsende og nærmest ynkelige resultat af de sidste 30 års påståede stadige forstærkning af indsatsen for at øge antallet af igangsættere og dermed af arbejdspladser burde kunne slå alle andre avissensationer.

For eksempel lovede statsminister Schlüter for 30 år siden, at ”1985 skal blive året, hvor vi for alvor gør Danmark fremtidsorienteret - og det er på høje tid. Vi skal overbevise om, at vi evner at gøre tingene bedre og mere effektivt end andre. Der skal også inspireres til, at flere unge vil være selvstændige og sætte noget nyt i gang. Kun 10 pct. af danskerne er selvstændige i dag, og det er for få". En storstilet plan skulle sikre, at ” flere skal have mulighed for at starte egen virksomhed, og at flere af de nye virksomheder skal være i stand til at overleve de første vanskelige år". Med ikke mindre end 59 ny initiativer og med ”en iværksættende pædagogik”, der omfattede hele uddannelsessystemet og iværksætterhjælpesystemet, mente man fremtiden var sikret.

Da resultaterne udeblev tog halvfemsernes Nyrup-regering fat med nogenlunde samme tirader, som nu fik navnet, "Handlingsplan for en ny iværksætterpolitik". Med forventningsskabende overskrifter som, "En styrket selvstændighedskultur", "Lettelse af adgang til finansiering”, ”Lettelse af de administrative byrder”, ”Styrkelse af rådgivningsindsatsen", samt ikke mindst en "Styrket indsats for innovative iværksættere" skulle der nu for alvor ske noget. Målet var angiveligt, at man sigtede mod at ”etableringsraten for nye virksomheder skal blive den højeste blandt industrilandene”.

Da også dette viste sig at være det rene blålys gik Fog Rasmussen-regeringen i nullerne i gang med endnu en gang forstærkning af indsatsen. I hvert fald på papiret. Et nyt regeringsoplæg med titlen, ”Vækst, velfærd – fornyelse”, gav bl.a. følgende forventningsskabende tilsagn: "Der skal føres en dynamisk iværksætterpolitik, så det bliver mere attraktivt at starte og drive selvstændig virksomhed. Der vil blive fremlagt forslag om fremme af mulighederne for opsparing til etablering af selvstændig virksomhed. Regeringen vil desuden fremlægge en handlingsplan, ”Flere iværksættere”, som over en bred front vil indeholde initiativer, der kan stimulere lysten til og forbedre muligheden for at starte selvstændig virksomhed." Der blev udnævnt en ny såkaldt vækstminister som fulgte op med en strid strøm af nye markskrigerier. "Der skal være større prestige i at åbne egen virksomhed", sagde han, og "vi vil alt det, man kunne kalde bøvl, til livs", fordi "alt for mange regler er en hæmsko for små og mellemstore virksomheder". O.s.v., o.s.v.

Hvordan i alverden kan det være, at man i almindelighed kan blive straffet for langt mindre brudte løfter, men at store brudte løfter bare forsvinder i glemselen. Hvordan kan man i det hele taget tro på noget som helst, som regeringer og embedsværk lover?

tdj
Folkets Avis

PS. Det ser ud som om den siddende regering har taget konsekvenserne af problemet. Ved opslag af ordet "iværksætterpolitik" på Erhvervs- og Vækstministeriets hjemmeside finder man nemlig intet af betydning om dette emne.