Danmarks Nationalbanks
opgave er ifølge loven herom "at opretholde et sikkert pengevæsen og at
lette og regulere pengeomsætning og kreditgivning". Allerede i 2005 erkendte
Nationalbanken imidlertid i en af sine kvartalsoversigter, at ”en stigende
andel af den samlede kapital forvaltes af enheder, der ikke har
indberetningspligt”, og at ”det gør det vanskeligere for tilsynsmyndigheder
og centralbanker at følge med i, hvad der foregår i markedet, og om der måtte
være tegn på ustabilitet under udvikling.« Finanssammenbruddet i 2008, der som
bekendt også kom bag på Nationalbanken, bekræftede til fulde graden af uvidenheden
- og afmagten.
Blandt de
foreløbige efterfølgende resultater af denne uvidenhed og afmagt kan nævnes,
at den del af pengemassen
som Nationalbankens har nogenlunde fuld kontrol over, nemlig den seddel- og
møntmasse, som den selv har trykt, nu ser ud til at være yderligere reduceret
til omkring 3 % af den samlede pengemasse i samfundet, og
at Nationalbanken derfor
fortsat ikke har noget klart og betryggende billede af, hvordan den
”resterende” del på 97 % af pengemængden er frembragt (fremtryllet) og anvendt,
investeret eller eskamoteret, og
at finanssektoren ikke
desto mindre uden Nationalbankens kontrol fortsat er i stand til at skabe nye
penge ud af den blå luft ved hjælp af et par indtastninger på en computer, og dermed
samtidig stadig øge gældsætningen i samfundet, således
at en stigende del af denne mere eller mindre lovlige
pengefremstilling i stigende grad bliver anvendt til investering i ingen ting i
form af såkaldte derivater, med dragende navne som options, futures, o.l., som alt
for ofte kan sammenlignes med vilde væddemål der medfører, at mange bliver
forarmede, medens vinderne får det til at se ud som om penge kan avle penge, og
at et af de
foreløbige kedelige resultater har været, at Danmark nu har opnået at dets
borgere er blevet de mest forgældede i denne verden med en gennemsnitlig gæld,
der er næsten tre gange større end deres årsindtægt, hvilket har medført
at den gæld, som
danskerne har pådraget sig, hovedsagelig skal forrentes med renter og renters
rente til dem, der har fremtryllet de 97 % af pengemassen, og
at disse, lige som i
tiden op til finanskrisen i 2008, tilsyneladende alligevel stadig får lov til
at blive mere og mere udspekulerede med hensyn til at skabe nye
gældsforpligtelser.
Det mest utrolige
er dog
at selv om emner af denne art med jævne mellemrum kommer frem i
medierne, så ser det ud til at Nationalbanken i sin tilsyneladende iver for at
medvirke til at lette og øge pengeomsætning og kreditgivning, til stadighed
medvirker til yderligere at ødelægge muligheden for at opretholde et sikkert
pengevæsen.
Og så lidt om den ”lysere”
side af emnet. På et eller andet tidspunkt i en sådan udvikling, og ofte før
det bliver rigtig nødvendigt, viser eksempler fra fortiden, at et eller andet i
folkeånden får udviklingen til at vende. Det venter vi så på.
tdj