Danmarks Nationalbank. Tillids- eller bekymringsvækkende?

 Er Danmarks økonomi i den skønneste orden og på rette spor? Eller er Nationalbankens rolle reduceret til at være regeringens og politikernes alibi for, at statens pengevæsen synes at være i gode hænder og under kontrol, og når det så viser sig ikke at være tilfældet, at være regeringens og politikernes redskab i forbindelse med udstedelse af afladsbreve, der kan lette deres syndsforladelser for heller ikke at have forstået farerne ved den manglende forståelse af og kontrol med udviklingen?

Danmarks Nationalbanks opgave er ifølge loven herom "at opretholde et sikkert pengevæsen og at lette og regulere pengeomsætning og kreditgivning". Allerede i 2005 erkendte Nationalbanken imidlertid i en af sine kvartalsoversigter, at ”en stigende andel af den samlede kapital forvaltes af enheder, der ikke har indberetningspligt”, og at ”det gør det vanskeligere for tilsyns­myn­dig­­heder og centralbanker at følge med i, hvad der foregår i markedet, og om der måtte være tegn på ustabilitet under udvikling.« Finanssammenbruddet i 2008, der som bekendt også kom bag på Nationalbanken, bekræftede til fulde graden af uvidenheden - og afmagten.

Blandt de foreløbige efterfølgende resultater af denne uvidenhed og afmagt kan nævnes,

at den del af pengemassen som Nationalbankens har nogenlunde fuld kontrol over, nemlig den seddel- og møntmasse, som den selv har trykt, nu ser ud til at være yderligere reduceret til omkring 3 % af den samlede pengemasse i samfundet, og

at Nationalbanken derfor fortsat ikke har noget klart og betryggende billede af, hvordan den ”resterende” del på 97 % af pengemængden er frembragt (fremtryllet) og anvendt, investeret eller eskamoteret, og

at finanssektoren  ikke desto mindre uden Nationalbankens kontrol fortsat er i stand til at skabe nye penge ud af den blå luft ved hjælp af et par indtastninger på en computer, og dermed samtidig stadig øge gældsætningen i samfundet, således

at en stigende del af denne mere eller mindre lovlige pengefremstilling i stigende grad bliver anvendt til investering i ingen ting i form af såkaldte derivater, med dragende navne som options, futures, o.l., som alt for ofte kan sammenlignes med vilde væddemål der medfører, at mange bliver forarmede, medens vinderne får det til at se ud som om penge kan avle penge, og

at et af de foreløbige kedelige resultater har været, at Danmark nu har opnået at dets borgere er blevet de mest forgældede i denne verden med en gennemsnitlig gæld, der er næsten tre gange større end deres årsindtægt, hvilket har medført

at den gæld, som danskerne har pådraget sig, hovedsagelig skal forrentes med renter og renters rente til dem, der har fremtryllet de 97 % af pengemassen, og

at disse, lige som i tiden op til finanskrisen i 2008, tilsyneladende alligevel stadig får lov til at blive mere og mere udspekulerede med hensyn til at skabe nye gældsforpligtelser.

Det mest utrolige er dog

at selv om emner  af denne art med jævne mellemrum kommer frem i medierne, så ser det ud til at Nationalbanken i sin tilsyneladende iver for at medvirke til at lette og øge pengeomsætning og kreditgivning, til stadighed medvirker til yderligere at ødelægge muligheden for at opretholde et sikkert pengevæsen.

Og så lidt om den ”lysere” side af emnet. På et eller andet tidspunkt i en sådan udvikling, og ofte før det bliver rigtig nødvendigt, viser eksempler fra fortiden, at et eller andet i folkeånden får udviklingen til at vende. Det venter vi så på.

tdj