Finanstilsynets håndvask

Finanstilsynet har omsider fået konsulentvirksomheden McKinsey til at finde ud af og konkludere, at Bagmandspolitiet efter finanskrisen burde have gjort mere for at fremme retsforfølgelsen af de bankfolk, som inden finanskrisen så bort fra såvel almindelig anstændighed som lovgivningens krav om forsigtighed i forbindelse med udlån, samt overholdelse af lovens solvenskrav m.v.  Med denne konklusion kan der vel næppe mere herske tvivl om, at årsagerne til finanssammenbruddet findes i finanssektoren, således som almindelige mennesker længe har vidst.

Eftersom Finanstilsynets opgave, i henhold til lovgrundlaget herom, er at varetage "Den centrale tilsynsaktivitet" - på Nationalbankens vegne - og i overensstemmelse hermed "at overvåge at finansvirksomhederne har tilstrækkelig kapital i forhold til de risici, de har påtaget sig (solvenstilsyn)", kunne næste led i de løbende ansvarsfralægningsforsøgsmanøvrer vel passende være, at Folketinget hyrer et andet konsulentfirma til at finde ud af og konkludere, at nogen burde retsforfølge såvel Nationalbanken som dens underordnede, Finanstilsynet, for ikke i tide at have levet op til  hovedideen bag begge disse foretagender, som på statens vegne er at opretholde et fornuftigt og sikkert pengevæsen.

 tdj

I DR-radioavisen den 12 februar 2019 oplyses det at Socialdemokratiet vil have kulegravet Finanstilsynet!!!???
tdj.

Opsvinget venter om hjørnet!

- og dér bliver det ved med at stå og vente, indtil der skabes et bedre klima for selvstændig erhvervsvirksomhed.

Regering og folketing skal skabe grundlaget for reel fornyelse.

Private investorer skal finansiere. Igangsættere skal levere ideer, initiativ og arbejde.

Bør svækkes: (Faktorer som har medvirket til at skaffe Dan­mark et faretruende stort antal ubeskæftigede)	Bør styrkes: (Faktorer som vil kunne danne grundlag for et sundt, selvudviklet konjunkturopsving)
1. Bevaringsbestræbelser	Fornyelsesanstrengelser
2. "Hvorfor"	"Hvorfor ikke"
3. "Vent og se tiden an" - Tænke/diskutere	"Lad os så komme i gang" - Aktivere/Handle
4. "Vi plejer"	"Vi bør"
5. "Fornuft"	"Ufornuft"
6. "Høste"	"Så"
7. Job-stabilitet	Job-mobilitet
8. Konkurrence mellem fornyere	Samarbejde for at fremme fornyelse
9. Fællesnytte	Egennytte
10. Finansfokus - Vækst	Innovationsfokus - Kvalitet
11. Fornyere skal dokumentere fornyelsesværdi	Bevarere skal begrunde modstand/afslag
12. Stordrift	Små og nye virksomheder
13. Fusioner	Fissioner
14. Procesrationaliseringer - Kvantitet	Produkt- og servicefornyelser - Kvalitet
15. "De gamle"	"De unge"
16. Ideer og projekter søger kapital	Kapital søger ideer og projekter
17. Iværksætterkurser	Entrepreneur-/Intrapreneur-incitamenter
18. Jord/industri/arbejde-kapital	Ideer-Arbejde-Kapital
19. Materielle aktiver som sikkerhedsstillelse	Sikkerhed også i immaterielle aktiver
20. Staten som bureaukratisk herremand	Staten som serviceorgan og tjener
21. Offentlige støtteordninger	Skatteincitamenter for privat energiaktivering
22. Dressur fra offentlige myndigheder	Motivation
23. Planøkonomi	Ansvarlig markedsøkonomi
24. Syntetiske arbejdspladser	Ægte arbejdspladser
25. Social udligning	Motiverende investeringer i nye aktiviteter
26. Fremmedkapital	Egenkapital
27. Ejerret	Disponeringsret
28. Personlig/solidarisk hæftelse for  igangsætn.	Begrænset hæftelse
29. Anerkendelse af tilpasning	Påskønnelse for erhvervsvovestykker
30. Bevarelse og fornyelse i samme ministerier	Innovationsministerium
31. Lønmodtagerkultur	Selvstændighedskultur
32. Risiko	Sikkerhed og indtjeningsmuligheder
33. Komplicering - "Bøvl"	Regelsanering - Forenkling

                                                      ©  T. Dalsgaard Jensen •   - fng\erhori02.028

(Fra materiale, udarbejdet i forbindelse med oplæg til Lov om Udvilingsselskaber 1984)

 

 

Arbejdsløshed Paradokser/Kendsgerninger

Det er som om arbejdsløshedsproblemet trodser ethvert forsøg på løsning. Måske fordi man gennem tiden med stadig nye vinkler har formået at forkvakle problemet i stedet for at forenkle løsningen.

I et ”Notat om fremgangsmåder og samspil mellem Amtskommunen og private virksomheder i forbindelse med KONKRET JOBSKABELSE” som blev udarbejdet for Københavns Amtskommune i 1983 kunne man bl.a. læse,

”at de ”successer”, der har været fremme i forbindelse med ekstraordinære beskæftigelses­foranstaltninger og det offentliges evne til at opsuge ledige, samtidig kan betegnes som fiaskoer, idet bestræbelserne i ringe grad har ført til produktion og tilmed også har belastet det offentlige system og skatterne i uheldig retning”.

Endvidere kunne man i den nu 31 år gamle rapport konstatere følgende:

”Selv om flertallet i befolkningen gennem en nærmere granskning og konfrontation efterhånden anses at være kommet til en erkendelse af, at arbejdsløsheden ikke i sig selv er et problem, men derimod snarere blot et af flere symptomer på samfundsmæssig ubalance, har man måske ikke i tilstrækkelig grad været opmærksom på, at den hidtidige arbejdsløshedsbekæmpelsesfiasko netop har været karakteriseret ved, at man i langt højere grad har forsøgt at fjerne eller sløre symptomerne, end man har forsøgt at løse problemerne.”

Som en af de væsentligste årsager til den allerede dengang manglende gennemslagskraft i bekæmpelsen af arbejdsløsheden i den private sektor postuleredes det,

”at det ikke hidtil i tilstrækkelig grad har kunnet betale sig at sætte de arbejdsløse i produktion eller beskæftigelse i den private sektor”,

og at hovedkonklusionen derfor måtte være denne:

”Det skal kunne betale sig for den private sektor/samfundet at sætte nogen i arbejde i den private sektor.”

Og det venter vi så stadig på – 31 år senere!

Ovenstående rapport fra 1983 var udarbejdet af Institut for ErhvervsLIV/SamfundsLIV ved T. Dalsgaard Jensen i samarbejde med Dansk organisations rådgivning.