Finanstilsynet har omsider fået konsulentvirksomheden McKinsey til at finde ud af og konkludere, at Bagmandspolitiet efter finanskrisen burde have gjort mere for at fremme retsforfølgelsen af de bankfolk, som inden finanskrisen så bort fra såvel almindelig anstændighed som lovgivningens krav om forsigtighed i forbindelse med udlån, samt overholdelse af lovens solvenskrav m.v. Med denne konklusion kan der vel næppe mere herske tvivl om, at årsagerne til finanssammenbruddet findes i finanssektoren, således som almindelige mennesker længe har vidst.
Eftersom Finanstilsynets opgave, i henhold til lovgrundlaget herom, er at varetage "Den centrale tilsynsaktivitet" - på Nationalbankens vegne - og i overensstemmelse hermed "at overvåge at finansvirksomhederne har tilstrækkelig kapital i forhold til de risici, de har påtaget sig (solvenstilsyn)", kunne næste led i de løbende ansvarsfralægningsforsøgsmanøvrer vel passende være, at Folketinget hyrer et andet konsulentfirma til at finde ud af og konkludere, at nogen burde retsforfølge såvel Nationalbanken som dens underordnede, Finanstilsynet, for ikke i tide at have levet op til hovedideen bag begge disse foretagender, som på statens vegne er at opretholde et fornuftigt og sikkert pengevæsen.
tdj
I DR-radioavisen den 12 februar 2019 oplyses det at Socialdemokratiet vil have kulegravet Finanstilsynet!!!???
tdj.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar