Alternativ erhvervsfornyelse.

I flere årtier har skiftende regeringer og et stadig mere selvhævdende offentligt og institutionelt erhvervsfremmesystem lovet at fremme erhvervsfornyelsen.
Alligevel er behovet for erhvervsfornyelse, og dermed også en nødvendig samfundsfornyelse, i dag større end nogensinde. Tiden er derfor inde for alternative erhvervsfremmemidler og -metoder.

tirsdag den 6. januar 2015

Liberalisme og kapitalisme - kræver god moral


Syttenhundredtallets mest betydningsfulde økonom, moralfilosof, og liberalismens fader, Adam Smidt, kan sammen med nutidens lige så betydningsfulde fornyer, økonomen Thomas Piketty, redde økonomien, forudsat at man begynder at tage dem alvorligt, og ikke bare negligerer dem, eller nøjes med at plukke noget ud af helheden i deres teorier.

Adam Smidt har med sin teori om den usynlige hånd og liberalismen som velstandsfrembringer for et sundt samfundssystem været beskyldt for også at have været medvirkende til den kasino­økonomi, som Thomas Piketty i sin nye bog, Kapitalen, påviser vil være katastrofefrem­bringende.

Grunden til kritikken af liberalismen og den økonomiske krise er imidlertid, at man ikke i tilstrækkelig grad har været opmærksom på Adam Smidts forudsætning for, at liberalismen kunne være til nytte for flest muligt i samfundet, nemlig, at betingelserne herfor er en velfungerende stat. En sådan vil ud over et effektivt uddannelsessystem, samt velfungerende systemer på sikkerheds-, rets-, og sundhedsområdet, også have et system, som er i stand til, og rent faktisk griber ind over for dem, der udnytter liberalismen til at tage sig alt for mange og grove fordele på andres bekostning.

Dette sidste er i øvrigt i korthed det, som Thomas Piketty med sin 600 siders bog, Kapitalen, påviser har manglet. Resultatet har været, at en alt for stor del af den kapital, som liberalismen har været med til at skabe, er endt på færre og færre personer og institutioner, som vi tilmed ikke rigtig kender, og som har gjort det muligt til stadighed at øge denne kapitalkoncentration på bekostning af det, som man kan opnå gennem almindeligt arbejde og af liberalismen i det hele taget.

Med udsagnet r > g, hvor r betyder forrentningen af kapital og g betyder nationalprodukt, påpeger han, at det må føre til en katastrofe, når den gennemsnitlige rente for store kapitaler ligger på omkring 6% og bliver ved med at vokse på bekostning af den gennemsnitlige stigning i nationalindkomsten på omkring 1 %. Med 6 % pro anno og renters rente fordobles kapitalen på 12 år, Med 1% rente er fordoblingstiden 70 år. Når nationalindkomsten er blevet fordoblet, er de store kapitaler således mindst femdoblet.

Thomas Piketty mener, at man på denne baggrund må indføre en kapitalskat for de store kapitalansamlinger for at bevare en sund og moralsk forsvarlig liberalisme og kapitalisme og hindre et nyt finanssammenbrud, der med garanti vil komme, hvis man ikke gør noget. Det, man kunne gøre, er at lægge en stigende, mindre encifret kapitalskat på alle formuer fra 10 millioner kroner og opefter. Til sammenligning, og for at påpege mildheden, pålagde den danske stat i 1919 en statsafgift på 25 % af værdien af, hvad landets største kapitalejere, grever og baroner med store godser ejede. Samtidig pålagde man dem at afstå en tredjedel af deres indtjeningsgrundlag, deres jordarealer, til etablering af små nye husmandsbrug, som var nogle af den tids væsentligste erhvervsfornyere.

Hvad mon holder vort velfungerende statssystem tilbage?
 tdj