Betingelserne for at udnytte mulighederne er
imidlertid samtidig alt for utilstrækkelige. Resultatet er, at hverken penge,
arbejdskraft eller ideer har fundet det opportunt at komme frem i et frugtbart
samarbejde i tilstrækkeligt omfang, fordi incitamenterne herfor tydeligvis har
været bedømt som ringere end det, de enkelte ressourcer hver især kan opnå ved
at lade være.
Risikoen for fiasko – og sandsynligheden for en sådan,
– ved at vove noget, er en væsentlig medvirkende faktor til det manglende
samarbejde nellem ressourcerne. Konsekvenserne i forbindelse med fiasko skønnes tydeligvis at
veje mere end fordelene ved en succes og den sikkerhed, der kan opnås ved at
lade andre "stå til søs”, og hægte sig på velfærdssystemet som ydende eller
nydende ”lønmodtager”.
Opmærksomheden omkring disse problemer er samtidig så
ringe, at samfundets inaktivitet er i hastig udvikling, bl.a. fordi vi ikke har
været i stand til at bruge historiske erfaringer fra tidligere lignende
situationer til at vise os omkostningerne ved ikke at handle, før en social
og økonomisk katastrofe indtræffer.
Følgelig står vi mellem store chancer for at opnå nye
succesrige mål, hvis mulighederne udnyttes, og en næsten sikker fiasko, hvis vi
ikke udnytter de gunstige betingelser, som vi har for øjeblikket.
tdj.