Kunsten at hverve stemmer var allerede udviklet til en hel videnskab i det gamle Rom. Således beretter historikeren Grimberg om Roms storhedstid før Kristi fødsel i det store værk, ”Verdenshistorien”. Han fortæller bl.a. om et brev, som en yngre broder til den berømte Cicero skrev til denne. I brevet gives der, ifølge Grimberg, anvisninger i det uendelige på, hvorledes kandidaten skal arbejde på at vinde tilhængere ved at strø om sig med penge, holde selskaber og åbent hus for alverden, love guld og grønne skove, selv om han ved, at han ikke kan indfri løfterne – for han behøver jo ikke at sige hvornår han vil holde det han har lovet! – ved smiger, ”folkelighed”, og hele og halve løfter. Fremfor alt, hævder brevskriveren, gælder det om at spille sin rolle, så elskværdigheden ikke virker påtaget, men ægte og naturlig. Et godt resultat er derfor afhængigt af, at man er herre over både minespil og sin stemme. Og så gælder det om at være ihærdig og aldrig blive træt. Følger du disse råd, mener Ciceros broder, vil du snart se dit hus fyldt med trofaste tilhængere, som eskorterer dig på gader og torve, så du ser ud til at være en såre betydelig mand. Benytter du tillige enhver lejlighed til at fremhæve dine konkurrenters dårlige egenskaber, og får du det ordnet således ”at alle mennesker snakker om deres gemene karakter, udsvævelser og bestikkelighed”, så ser det meget lovende ud.
Alt dette, skriver Grimberg videre, er jo forholdsvis uskyldigt og tilføjer, men når de venlige håndtryk følges af alle slags bestikkelser, er man kommet ind på et skråplan. Bestikkelserne foregik dels i det skjulte, dels åbenlyst i form af kornuddelinger, skuespil og stadigt mere imponerende folkeforlystelser. Panem et circenses, ”Brød og skuespil” (egl. cirkusforestillinger) var den romerske pøbels krav. Det var prisen for proletarernes stemmer.
Den kandidat. der havde vundet sig ry for gavmildhed mod folket og hjælpsomhed imod de fattige, havde de bedste udsigter til at blive valgt. Men når han først havde fået sit embede, hilste han ikke længere så forbindtligt på folk, han mødte. Ja det hændte – sørgeligt nok! – at han helt mistede hukommelsen, når det gjaldt hans tidligere ”kære venner”.
Marcus Tullius Cicero (106-43 f . Kr.) romersk politiker og skribent
(Ovenstående blev i nærværende blog bragt første gang den 6. oktober 2011, umiddelbart efter Helle Thorning-Schmidts etablering af en ny regering.)
(Ovenstående blev i nærværende blog bragt første gang den 6. oktober 2011, umiddelbart efter Helle Thorning-Schmidts etablering af en ny regering.)
