Med verdens højeste officielle skattetryk på 49 pct,, verdens højeste moms på 25 pct., verdens højeste afgift på biler og på el m.v., og hermed en samlet skattebelastning af middelstandsfamilier på op mod 80 pct., synes grænsen for samfundets skatteevne for længst at være nået. Alligevel ser det jo på overfladen ud som om det ikke står så dårligt til endda. Bortset fra at der til stadighed er underskud på statsregnskabet.
Om end statsgælden i procent som følge heraf foreløbig kun andrager en fjerdedel af Grækenlands statsgæld, så er situationen foruroligende. Vi har nemlig ikke som Grækenland, der for øjeblikket kun har et skattegennemsnit på omkring 35 pct., samt momssatser på 6 - 13 pct., mulighed for forhøjelse af vore satser.
Når der til disse problemer lægges, at Danmarks produktivitet ifølge OECD rangerer som den fjerde laveste blandt de 28 OECD-lande, og at vor offentlige sektor hører til i toppen, samt at antallet af offentlig ansatte sammen med antallet af dem, der er afhængig af overførsler af penge fra det offentlige, nu andrager to tredjedele af vælgermassen, kan det være svært at se, hvordan man kan undgå en stadig forværring af den danske økonomi. tdj