Alternativ erhvervsfornyelse.

I flere årtier har skiftende regeringer og et stadig mere selvhævdende offentligt og institutionelt erhvervsfremmesystem lovet at fremme erhvervsfornyelsen.
Alligevel er behovet for erhvervsfornyelse, og dermed også en nødvendig samfundsfornyelse, i dag større end nogensinde. Tiden er derfor inde for alternative erhvervsfremmemidler og -metoder.

torsdag den 31. december 2015

StorhedsVanvid

Jo mere energi og jo flere penge man bruger på at gøre noget stort større, des mindre bliver fornyelsen. Og eftersom det netop er reel fornyelse, der er behov for til at bringe ny kvalitativ vækst ind i systemet i stedet for den kvantitative vækst, der synes at være hovedemnet - og problemet - for øjeblikket, er behovet for ekstraordinær investering på dette område af vital betydning. Det kan kun ske ved at fråse lige så meget med penge til nye aktiviteter i små og nye virksomheder, som vi tidligere har fråset med penge til velfærd.

Når regeringen eksempelvis har planer om at tillade etablering af hypermarkeder, og foreslår sammenlægning af storlandbrug til megastørrelser, der kan producere flere svin og mælk til markeder, hvor priserne stadig falder, er det vel efterhånden på sin plads at anvende ordet vanvid. Ikke mindst fordi opbakning til fortidens store virksomheder, hvis overlevelsesmulighed stort set alene består i at effektivisere produktionen ved at erstatte menneskelig arbejdskaft med robotter, vil forstærke behovet for en ekstraordinær produktion af nye arbejdspladser.

Hvem husker for eksempel navnet på Danmarks største virksomhed for 40 år siden. Navnet var ØK, (Østasiatisk Kompagni). Fra dengang at have beskæftiget op mod 40.000, er navnet nu ved at være helt forsvundet, sammen med B&W og de andre store skibsværfter, samt navne som Christiani og Nielsen, Hafnia, Baltica m.fl. fra samme storhedstid.

Det er i denne forbindelse særlig interessant, at mange af disse virksomheder inden deres endeligt har været i stand til at rejse penge i samfundet til "rationaliseringer" i størrelsesordenen op til tocifrede millionbeløb for hver arbejdsplads de har kunnet nedlægge, og at hovedparten af denne besparelse af arbejdskraft i perioder er endt i offentlige stillinger.

Og når det stadig, som det ser ud i den nærmeste horisont, giver alvorlige problemer med at få etableret et tilstrækkeligt antal nye arbejdspladser og produktion i den private sektor, er tiden absolut moden til at gøre noget helt andet end hidtil. I virkeligheden er der behov for at omsider at fråse lige så meget med investeringer til produktion af nye arbejdspladser og aktiviteter i nye og små virksomheder, som man hidtil har brugt til at gøre noget stort større.

Med dette lille nytårssuk tillader jeg mig endnu en gang at henvise til nedenstående "Nytårsønsker for 2015"

tdj
 

onsdag den 2. december 2015

Stem Ja! - eller Nej!

Resultatet af afstemningen den 3. december om, hvorvidt Danmarks nuværende retsforbehold bør afløses af en såkaldt tilvalgsordning, leder tankerne hen på Søren Kirkegaards tvivl om ægteskabet. ”Gift dig, og du vil fortryde det”, sagde han og tilføjede, ”gift dig ikke, og du vil fortryde også det!

Problemerne i forbindelse med såvel et ja som et nej er nemlig stort set lige som det er med ægteskaber. Man ved ikke før bagefter, om alternativet til det, man har valgt, ville have været bedre. Det er måske for de fleste lige så uforståeligt, som hvis man havde oplyst, at valgets tema handlede om, ”hvorvidt Danmarks nuværende tilvalgsordning bør afløses af et retsforbehold.”

Det man foreløbig ved er, at såvel de der opfordrer til at stemme ja, som de der opfordrer til at stemme nej, hver især mener, at hvis de andre vinder, så vil det føre til kaos. Det venter vi så på, for ud af kaos kommer der ofte noget nyt, som er det vi virkelig trænger til. Og det er trods alt bedre end den stadig voksende krise, som vi befinder os i for øjeblikket. For som Storm P definerer ordet krise, så er det den tilstand man befinder sig i, når ingen ved, hvad der skal gøres i en fart!

tdj