StorhedsVanvid

Jo mere energi og jo flere penge man bruger på at gøre noget stort større, des mindre bliver fornyelsen. Og eftersom det netop er reel fornyelse, der er behov for til at bringe ny kvalitativ vækst ind i systemet i stedet for den kvantitative vækst, der synes at være hovedemnet - og problemet - for øjeblikket, er behovet for ekstraordinær investering på dette område af vital betydning. Det kan kun ske ved at fråse lige så meget med penge til nye aktiviteter i små og nye virksomheder, som vi tidligere har fråset med penge til velfærd.

Når regeringen eksempelvis har planer om at tillade etablering af hypermarkeder, og foreslår sammenlægning af storlandbrug til megastørrelser, der kan producere flere svin og mælk til markeder, hvor priserne stadig falder, er det vel efterhånden på sin plads at anvende ordet vanvid. Ikke mindst fordi opbakning til fortidens store virksomheder, hvis overlevelsesmulighed stort set alene består i at effektivisere produktionen ved at erstatte menneskelig arbejdskaft med robotter, vil forstærke behovet for en ekstraordinær produktion af nye arbejdspladser.

Hvem husker for eksempel navnet på Danmarks største virksomhed for 40 år siden. Navnet var ØK, (Østasiatisk Kompagni). Fra dengang at have beskæftiget op mod 40.000, er navnet nu ved at være helt forsvundet, sammen med B&W og de andre store skibsværfter, samt navne som Christiani og Nielsen, Hafnia, Baltica m.fl. fra samme storhedstid.

Det er i denne forbindelse særlig interessant, at mange af disse virksomheder inden deres endeligt har været i stand til at rejse penge i samfundet til "rationaliseringer" i størrelsesordenen op til tocifrede millionbeløb for hver arbejdsplads de har kunnet nedlægge, og at hovedparten af denne besparelse af arbejdskraft i perioder er endt i offentlige stillinger.

Og når det stadig, som det ser ud i den nærmeste horisont, giver alvorlige problemer med at få etableret et tilstrækkeligt antal nye arbejdspladser og produktion i den private sektor, er tiden absolut moden til at gøre noget helt andet end hidtil. I virkeligheden er der behov for at omsider at fråse lige så meget med investeringer til produktion af nye arbejdspladser og aktiviteter i nye og små virksomheder, som man hidtil har brugt til at gøre noget stort større.

Med dette lille nytårssuk tillader jeg mig endnu en gang at henvise til nedenstående "Nytårsønsker for 2015"
tdj