Bankerne skal ud af erhvervsfornyelsen

De gamle banker og de store, danske erhvervsvirksomheder taler hult, når de maner til forsigtighed med nyinvesteringer. De har selv været med til at skabe et paradoksproblem.

Det er derfor på høje tid at få hægtet de gamle banker og de store, gamle virksomheder af, når det drejer sig om erhvervsfornyelse.

I stedet for hører man alt for ofte denne gamle floskel: Vi skal have regeringen, de store virksomheder og pengeinstitutterne på banen. De skal bringes til at huske, at det er dem, der får glæde af iværksætternes succes.

Udviklingen, eller rettere mangelen på udvikling, viser netop, at det omsider er på tide at få "de gamle" hægtet af. For jo mere man investerer tid, kræfter og penge i at gøre noget gammelt nyt, eller noget stort endnu større, des mindre fornyelse og udvikling kommer der ud af det.

Ovenstående er uddrag af en artikel i Berlingske den 16. juli 1992, hvor behovet for erhvervsfornyelse var lige så aktuelt og livsvigtigt som i dag. Det førte dengang til et privat oplæg til et lovforslag om en ny type statsautoriserede, private udviklingsselskaber, som efter amerikansk forbillede skulle være uden for det bestående finansieringssystems indflydelse. Begrundelsen var blandt andet den, at bankernes ekspertise består i dækning af behovet for passiv fremmedkapital mod sikkerhed i den private egenkapital, som altså til stadighed er en mangelvare.

Inden lovforslaget i begyndelsen af 1994 var klar til at blive vedtaget, lykkedes det imidlertid den gamle garde af finansieringsforetagender at få det skåret til på en sådan måde, at incitamentet til etablering af et helt nyt finansieringssystem i det private regi blev bortelimineret. Derefter kunne bankerne stort set overtage, eller i hvert fald igen kontrollere "erhvervsfremmesystemet", og i samarbejde med en ny forkromet bank, der fik navnet Vækstfonden, lykkedes det dette "system" på et senere tidspunkt at få forhøjet statsgarantien til det niveau, som var anbefalet i det oprindelige lovforslag, men uden den fornødne ekspertise.

Sådan hindrede man dengang en reel erhvervsfremmefornyelse. Det bliver spændende at se, om det hidtil herskende, og tilsyneladende mere og mere utilstrækkelige, erhvervsfremmesystem endnu en gang er i stand til at hindre opfyldelsen af et stadig større behov for fornyelse på såvel finansierings- som erhvervsfremmeområdet.
tdj.

(Dette indlæg er en omarbejdelse af en artikel med samme overskrift af Tage Dalsgaard Jensen i Berlingske Tidende, den 16. juli 1992.)