Når man i en kommunes
budgetforslag for den næste fireårs periode kan læse, at borgernes
skattebetaling samt grundskyld stiger betydeligt, mens samtlige udgifter til
kommunens ressortområder, veje, kultur, børn, skole, socialvæsen, sundhed samt
erhvervsfremme beskæres, må man naturligvis undre sig over, hvor pengene så
bliver af.
Svaret er ganske enkelt. Flere og
flere af pengene ædes op i systemet. Væsentligst fordi man i budgetforslaget
også kan læse, at man regner med fortsatte stigninger i lønninger til kommunens
ansatte, samt ikke mindst til det forbrug i det offentlige system, som samtidig
foregår i andre kommuner.
Der kan naturligvis ikke herske
nogen som helst tvivl om, at det der fremgår af kommunens 350 siders
budgetforslag for den kommende fireårs periode er udarbejdet af kommunens
veluddannede embedsmænd.
Når hovedparten af kommunens
kommunalbestyrelse, der i antal og ekspertise naturligvis på dette område er
ringere stillet, og derfor i langt mindre grad er egnede som medspillere i
denne proces, derefter skal fremlægge forslaget for offentligheden, kan der
næppe heller herske tvivl om, at evnen, mulighederne, og måske også lysten til
at øve væsentlig indflydelse på eventuelle ændringer, må være lige så ringe,
som gidslernes i den situation, som har givet navn til fænomenet,
stockholmsyndromet.
Navnet stockholmsyndromet stammer
som bekendt fra det tidligere meget omtalte røveriforsøg på en bank i
Stockholm, hvor røveren havde taget en del af bankens personale som gidsler.
Efterfølgende kunne man konstatere, at gidslerne i nogen grad havde bakket op
om den gidseltagende røvers krav.
Kan det tænkes at stockholmsyndromet i nogen grad kan være trængt ind blandt vore lokale
politikere, når besparelserne tilsyneladende ikke er gået ud over de offentligt
ansatte, som altså ser ud til fortsat at kunne bemægtige sig en stadig større
andel af samfundskagen?
tdj Rudersdal Avis 30. august 2016
Ingen kommentarer:
Send en kommentar