Farvel 2017

Bitcoin - Befolkningseksplosion i Afrika - Stilstand i Folketinget - Gældsstigninger - etc. etc.

Kommuner som vasaller

Når det i en omegnskommunes netop offentliggjorte 4-årige budgetforslag kan konstateres, at op mod halvdelen af beløbene i budgetrammen er bestemt af staten/regeringen, og at en stor del af resten bærer præg af at være bestemt af DJØF og Kommunernes Landsforening, ser det ud som om det tidligere højt besungne kommunale selvstyre er ved at blive afløst af en form for vasaltilværelse. I middelalderen var vasal betegnelsen på en overherres undergivne. Frihedsgraderne strakte sig til, at den enkelte vasal måtte foretage sig hvad som helst, der måtte behage herren.

Årsagen til disse middelalderlige udsigter er, at det såkaldte udligningsbidrag, der opkræves af kommunen og indbetales til staten, i budgetperioden vil stige med ikke mindre end 47 procent og grundskylden med 22 procent!! Det er oven i købet en stigning i forhold til foregående års 4-års budgetforslag. Det skal tillige bemærkes, at den af kommunen opkrævede grundskyld i alt for høj grad ligner en slags middelalderlig kopskat, som staten dengang – og tilsyneladende også nu - opkræver, når indkomstskatten ikke slår til til dækning af midlertidige overforbrug, og som alene pålignes de borgere, som har skaffet sig egen bolig. Skatten svares således ikke i forhold til hverken indkomst eller formue, og tager i øvrigt ingen sociale hensyn. De store stigninger skal endvidere ses i lyset af, at bruttonationalproduktet, d.v.s værdien af borgernes produktion i budgetperioden kun forventes at stige med op mod 8%.

Eftersom hovedparten af resten af beløbene i det 4-årige budgetforslag ser ud til at være under meget stærk påvirkning af DJØF og Kommunernes Landsforening, og at kommunens service over for dens borgere som følge af disse overherrers fiksfakserier i budgetperioden vil blive reduceret, er det med den allerstørste forbavselse, at kommunens politikere kan tage udsigterne så roligt, som det synes at være tilfældet.

Det skal i denne forbindelse bemærkes, at definitionen for og opfattelsen af betegnelsen kommuneskat stadig er, at det er den skat, som hver enkelt kommune opkræver til dækning af den service, kommunen yder over for dens egne borgere, men at betegnelsen således er endt som en illusion.

Der er dog håb forude, for eftersom politikere er begyndt at tale om problemerne, kan vi vel håbe på, at de så også begynder at tænke lidt over de fremtidige konsekvenser af denne form for regnskabsforkludring og begrebsforarmning – og måske omsider foretager sig et eller andet fornuftigt i denne anledning.

Frederiksborg Amts Avis 27. juli 2017

Bilsynsdespotisme - eller statsautoriseret borgerdressur?

For overtrædelse af en tidsfrist for underskrivelse af en bilsynsattest er jeg blevet tilsagt til en fornyet synsforretning, hvor jeg i en halv time har måttet overvære følgende latterlige eksekvering af dommen.

Afstrafningen bestod i, at en bilsynstekniker gennemførte en helt ny og omfattende, lovpligtig undersøgelse af min bil, selv om den ugen forinden af samme biltekniker var blevet synet og fundet i orden. Årsagen til teknikerens stiltiende accept af sin rolle er desværre forklarlig. En nægtelse af at deltage i denne skueproces ville kunne medføre en sur smiley fra færdselsstyrelsen, og i gentagelsestilfælde fratagelse af autorisationen til at foretage bilsyn for hans arbejdsgiver, og dermed fyring af medarbejderen.

Umiddelbart kan jeg ikke finde på andre betegnelser for denne straf, end at der må være tale om en magtlysten, sygelig form for bureaukratose. Denne sygdom opstår, hvis man indsætter ubrydelige regler i stedet for dømmekraft, eftersom dømmekraften kun udvikles, hvis den bruges. Dømmekraft er som bekendt noget, der forudsætter sund fornuft, og ikke, som bilsynsetaten synes at have opfattet det, som kraften og magten til at dømme og straffe.

Jeg er naturligvis opmærksom på, at en klage af denne art enten vil blive negligeret, eller med alskens bureaukratisk snilde vil kunne forklares eller bortforklares af en dertil specialuddannet bureaukrat, som også står til fyring, hvis den pågældende ikke formår at gøre mig tavs.

Hver gang noget sådant lykkes er vejen desværre banet for yderligere despotisme. Hvis ingen omsider griber ind i denne udvikling, går det vel som hidtil. Det smitter og kan ende som en pandemi.

tdj

Apropos: "Alle diskuterer, hvorfor tilliden til politikere og eliten er lav. En del af grunden er her: Politikere og topchefer slipper alt for ofte godt fra at svare hen i vejret på kritik og modargumenter."Christian Koch, professopr i retorik på Københavns Universitet.

Disruption - tiden er inde!

Hvad angår stater, religioner og andre sammensatte organismer, hævder jeg at kun de forandringer der fører dem tilbage til deres første, mest oprindelige principper, vil holde dem i live... For alle kirker, republikker og kongeriger rummer i begyndelsen noget sundt og godt, ellers fik de hverken fremgang eller anseelse. Men dette sunde element fordærves med tiden. Og da må organismen nødvendigvis dø, medmindre noget vækker dens oprindelige væsen til live.

Niccolò Machiavelli, 1469 - 1527. 

Skatteministre i Tivolis veteranbane

Med 8 såkaldte skatteministre i løbet af de sidste 7 år fristes man til at sammenligne deres indsats med den, som børn udfolder, når de sætter sig bag rattet i en af veteranbilerne. Allerede inden vognen begynder at køre, vrider de forventningsfuldt og kompetent på rattet. Når vognen når den første drejning - der som bekendt går til venstre – drejer de lidt overrasket til venstre på rattet. Ved det næste og øvrige sving er de som regel helt klar til at dreje rattet til den rigtige side. Men som i veteranbanen i Tivoli har de spor, som skatteministrene kører på, været de samme fra år til år, og så er der vel ikke noget at sige til at det vil fortsætte som hidtil, hvis man ikke omsider flår sporene op og finder på en ny forlystelse for såvel børn som ministre.

bdj

Frederiksborg Amts Avis, 23. Maj 2017

Chokerende bankomsætningstal

En enkelt, kendt dansk bank omsætter daglig for 80 milliarder kroner. Det er næsten 8 gange mere end kongeriget Danmarks befolkning daglig producerer af varer og tjenesteydelser til bruttonationalproduktet.

Eftersom banken ikke producerer varer, og at de tjensteydelser, som den yder, nærmest kan betegnes som en form for spillecasinovirksomhed, burde det chokerende store beløb vel give anledning til nærmere granskning. For eksempel ville det være interessant at vide, hvor pengene kommer fra, og hvor de fortjenester, der naturligt må komme ud af en omsætning, som umiddelbart må betegnes som gold og overflødig, går hen. Og navnlig burde der vil forskes i, hvilken indflydelse denne form for spillevirksomhed har på samfundet.

Selv om en del af bankens omsætning stammer fra tilforladelige køb og salg af aktier og obligationer, så er der noget der tyder på at hovedparten af aktiviteterne og omsætningen stammer fra spil og spekulation, eller slet og ret vilde væddemål om hvordan ”markedet”, som man ynder at kalde dette forretningsområde, udvikler sig. Lige som på et spillecasino kan man vælge forskellige spilleformer. I casinobankvirksomheden sker det bl.a. gennem spilleformer med eksotiske betegnelser som futures, options, CFD'er, eller ETF'er.

Interesserede kan slå disse betegnelser op på Google, men i store træk kan de sammenlignes med de forskellige spilleborde og rouletter på et almindeligt spillekasino. Enklest kan man faktisk sammenligne sådanne foreteelser med Hønseskidning i Svaneke. Her sætter man høns på en stor indhegnet spilleplade med nummererede felter.

Lige som i man i et almindeligt spillekasino venter på at rouletten holder op med at rotere, og man i kasinobanken venter på hvordan markedet for valuta, råvarer og meget andet udvikler sig, venter spillerne i Svaneke på hvordan det går med hønsenes fordøjelse, og hvornår en høne skider på et af numrene og dermed udløser en præmie. Alle tre steder er der imidlertid kun få vindere, men mange tabere, og som regel er det arrangøren af væddemålene, der i det lange løb tjener mest.

tdj

Ovenstående tal stammer fra bogen "Den perfekte storm" af Peter Svarre.
Heri oplyses, at Saxo Bank i 2009 dagligt formidlede 100.000 elektroniske handler til et beløb af 78 milliarder kroner. Med en fortjeneste på 15 øre for hver 1000 kroner gav det en daglig fortjeneste på 11,8 mio. kroner og en bruttofortjeneste på 3,1 mia. kroner. 

Bankers lovlige svindel

"Svineriet i bank- og finanssektoren kender efterhånden ingen grænser”.

Sådan indleder en estimeret og normalt høvisk professor i økonomi en artikel med overskriften ”Grådighedens ambassadører” i Ugebrevet Mandag Morgen. Artiklen beskriver baggrunden for det økonomiske morads, der førte til finanskrisen i 2008, og som tilsyneladende stadig finder sted. Han går endog så vidt, at han mere end antyder, at bankerne har medvirket til bedrageri, når de har forsøgt at overbyde hinanden i deres ”udlån af hundredvis af millioner til de største banditter i landet”, og at de i forbindelse hermed, ”svindlede med bankernes, dvs. indskydernes penge.” Han mener endvidere, at bankerne ”systematisk snød deres kunder i et kæmpemæssigt ræs mod større omsætning, overskud, lønninger og bonusser”. Når det så tilmed efterfølgende viste sig, at de solgte produkter og ydelser, som ingen - inklusive dem selv - rigtig forstod, er det måske ikke så sært, at professorens konklusion er, at ”det var så groft og svigagtigt, at det ingen grænser kendte.”

Når den ansvarlige minister for dette område i forbindelse med nye mistanker om ulovligheder i form af hvidvask af penge i de to største banker taler om et ”historisk ledelsessvigt”, og statsministeren i denne anledning fra folketingets talerstol følger op med at sige: ”Det er noget svineri”, så er det nærmest jammerligt, at det foreløbig er endt med, at de ansvarlige for svinerierne, svindelen, hvidvaskeriet m.v. endnu en gang ser ud til at slippe for videre tiltale.

Foreløbig ser det nemlig ud til, at de ansvarlige for moradset sædvanemæssigt med angerfulde miner har afværget retsforfølgelse med denne ynkelige indrømmelse: ”Vi var ikke dygtige nok”, for derefter at trække sig tilbage til deres pauluner, som tilsyneladende fortsat er skærmet fra offentligheden af en hær af landets dygtigste kommunikatorer og advokater.

Det mest bekymringsværdige er dog, at de, der hermed er blevet beklikket med betegnelsen svindlere, end ikke har forsøgt at rense sig for nogle under normale omstændigheder stærkt injurierende betegnelser, og at de såkaldte ansvarlige myndigheder heller ikke ser ud til at foretage sig noget ansvarligt i denne sag.

Hermed er der vel i øvrigt også ført tilstrækkelig bevis for dette indlægs overskrift.

tdj

Elitisme eller populisme

Den europæiske elite er selv skyld i, at populismen er ved at ødelægge det europæiske projekt. Vi undervurderede almindelige menneskers evne til forandring. Nu er det kun centrum venstre, der kan redde Europa, siger den britiske historiker og forfatter Timothy Garton ifølge Politiken den 19. januar 2017.

Politiken citerer ham bl.a. også for at have konkluderet, at ”Europas historie i de seneste ti år er en serie af wakeupcalls. Men Europas ledere og elite har sovet sig fra det hele: Populisternes fremmarch ved europaparlamentsvalget. Eurokrisen. Flygtningekrisen. Det konstante fravær af tillid til den politiske elite i målinger og valg. Midt i det hele valgte man så Jean-Claude Juncker - inkarnationen af det værste ved den politiske elite – til formand for EU-kommissionen. ”

Konklusionen må vel derfor være, at det således er eliten (inklusive Politiken), der har skabt baggrunden for den af eliten forkætrede populisme. Og da eliten således ikke alene har skabt problemerne, men også fortsat ikke ser ud til at have realiserbare ideer om løsninger, må vi vel derfor omsider indstille os på, at der kun er populismen tilbage til at få os på sporet til fremgang igen.

tdj

(Populisme - se artikel nedenfor.)

Populisme er vel bare sund fornuft

Det var heldigvis fornuften der sejrede, da statsmagten i form af den såkaldte enevælde i første halvdel af attenhundredtallet erkendte, ”at de afgørende offentlige spørgsmål ikke var af en mere indviklet karakter, end at enhver fornuftig mand kunne danne sig en mening derom”. Resultatet af at man erkendte behovet for yderligere oplysning af og inddragelse af folket i beslutningsprocesserne førte bl.a. til etablering af højskoler, stænderforsamlinger, hvor flere end tidligere blev taget med på råd, og en gryende ny folkeånd, som førte til vedtagelse af Grundloven af 1849 og det begyndende demokrati. Eller rettere til evolution i stedet for revolution. Ganske enkelt fordi den tids populisme blev taget alvorligt.

Nogle mener, at ord som Brexit, Trump og lignende tilsyneladende ”unormaliteter” er udtryk for populisme. Oftest sagt med et stænk eller mere af foragt i stemmen. I virkeligheden er populisme et sundt symptom på, at der må være noget i vejen med det bestående system. At foragte, eller det der er værre, at negligere populisme er langt værre end at forsøge at erkende, at det som nogen føler som en trussel, i virkeligheden er et vink med en vognstang. Et vink, som den nuværende ”enevælde”, ”eliten” desværre fejlagtigt anser for at være ”pøbelens” uoplyste reaktion på det bestående systems påståede uegennyttige tilslutning til globalisering, europæisering, altruisme, og meget andet godt, som eliten mener folket har behov for. 

Eliten burde egentlig være mere positivt indstillet på at imødekomme den sunde borgerlighed, som populismen er udtryk for, i stedet for at nedgøre dens væsen ved hjælp af en arrogant fordrejning og forplumring af realiteterne og ringeagtende betegnelser af populisme som resultat af uoplysthed og småborgerlighed. tdj