Bilsynsdespotisme - eller statsautoriseret borgerdressur?

For overtrædelse af en tidsfrist for underskrivelse af en bilsynsattest er jeg blevet tilsagt til en fornyet synsforretning, hvor jeg i en halv time har måttet overvære følgende latterlige eksekvering af dommen.

Afstrafningen bestod i, at en bilsynstekniker gennemførte en helt ny og omfattende, lovpligtig undersøgelse af min bil, selv om den ugen forinden af samme biltekniker var blevet synet og fundet i orden. Årsagen til teknikerens stiltiende accept af sin rolle er desværre forklarlig. En nægtelse af at deltage i denne skueproces ville kunne medføre en sur smiley fra færdselsstyrelsen, og i gentagelsestilfælde fratagelse af autorisationen til at foretage bilsyn for hans arbejdsgiver, og dermed fyring af medarbejderen.

Umiddelbart kan jeg ikke finde på andre betegnelser for denne straf, end at der må være tale om en magtlysten, sygelig form for bureaukratose. Denne sygdom opstår, hvis man indsætter ubrydelige regler i stedet for dømmekraft, eftersom dømmekraften kun udvikles, hvis den bruges. Dømmekraft er som bekendt noget, der forudsætter sund fornuft, og ikke, som bilsynsetaten synes at have opfattet det, som kraften og magten til at dømme og straffe.

Jeg er naturligvis opmærksom på, at en klage af denne art enten vil blive negligeret, eller med alskens bureaukratisk snilde vil kunne forklares eller bortforklares af en dertil specialuddannet bureaukrat, som også står til fyring, hvis den pågældende ikke formår at gøre mig tavs.

Hver gang noget sådant lykkes er vejen desværre banet for yderligere despotisme. Hvis ingen omsider griber ind i denne udvikling, går det vel som hidtil. Det smitter og kan ende som en pandemi.

tdj

Apropos: "Alle diskuterer, hvorfor tilliden til politikere og eliten er lav. En del af grunden er her: Politikere og topchefer slipper alt for ofte godt fra at svare hen i vejret på kritik og modargumenter."Christian Koch, professopr i retorik på Københavns Universitet.