Dette var en af overskrifterne på forsiden af dagbladet Politiken på avisens 50 års fødselsdag den 1. oktober 1938. Årsagen var den engelske premierminister Neville Chamberlains hjemkomst fra ”fredsmødet” med Hitler, hvor han triumferende kunne fortælle, at de vantro, nemlig dem der længe havde advaret mod den isme, som den tyske nationalsocialisme stod for, omsider måtte indse, at de havde taget fejl.
Når vi i dag, 80 år senere, endnu en gang står over for en erobrer-isme, som Politiken lige som Chamberlain dengang på mange forskellige måder prøver at lukke øjnene for, synes det passende at minde om et par af Winston Churchills meningstilkendegivelser.
Et par år før Chamberlains naive, og kun midlertidigt vellykkede forsøg på at skabe en ønsket, falsk forhåbning hos befolkningen, havde Churchill i en af sine bedste taler i parlamentet prøvet at vække befolkningen med følgende skarpe konstatering om Tysklands krigsparathed: "Regeringen kan ganske enkelt ikke beslutte sig, så de fortsætter med et underligt paradoks: kun afklarede om at de ikke er afklarede, besluttede om at være ubeslutsomme, insisterende på at være vage, fast besluttede på at lade det flyde, af al magt være magtesløse. Og således lader vi flere måneder eller flere år gå hen, som er dyrebare ja måske af vital betydning for Storbritanniens storhed, mens græshopperne æder."
Politikens definition på en vantro var, som det fremgår af Politikens avisoverskrift for firs år siden en person, der tillod sig at være kritisk over for dem, der ikke kunne eller ville se og reagere mod den fare, som den tids erobrer-isme, Nazismen indebar.
Eftersom Politiken stadig synes at være af den opfattelse at der er tale om vantro, hvis nogen i dag tillader sig at advare mod vor tids erobrer-isme, Islam, vil en anden af Churchills advarsler være på sin plads. Allerede i 1899 havde han nemlig i en bog givet følgende beskrivelse på grundlag af egne erfaringer fra sin egen deltagelse i krigshandlinger i Afrika:
"Den enkelte muslim kan have fortrinlige egenskaber, men religionen synes at fastlåse enhver samfundsudvikling for dem, der følger den. For samfundsudviklingen findes der ikke større tilbageskridt i verden. Samtidig er islam langt fra at være svækket, men derimod en militant og ekspanderende trosretning. Den har allerede bredt sig over Centralafrika og affødt frygtløse krigere på sin vej, og hvor kristendommen er beskyttet af sin evne til at sameksistere med videnskaben, kæmper islam en frugtesløs kamp mod videnskaben, hvilket kan forårsage den moderne europæiske civilisations fald, på samme måde som Rom faldt."
tdj
