Ligeglad?

”Jeg har besluttet at være ligeglad”. Sådan siger den lille snusfornuftige Steen i den filosofiske tegneserie, Steen og Stoffer. Hans begrundelse er: ”Hvis man er ligeglad, bliver man aldrig skuffet. Man behøver ikke at bekymre sig om noget som helst.” Og han fortsætter; ”Fra nu af er mit Motto: ”-og hvad så?””. Hvortil Steens mere jordbundne makker, Stoffer, bemærker: ”Ikke særligt inspirerende”, der følges op af følgende slutbemærkning fra Steen: ”og hvad så?” 

Lige så indlysende fornuftig denne dialog umiddelbart kan forekomme, lige så negativ er den i virkeligheden. Den er et synonym for et samfundsproblem, der også afsløres af udtrykket; ”Det er sgu da li’e majet”. På den ene side måske forståeligt, når den der bruger udtrykket mener, at der f. eks ikke rigtig er noget at gøre ved problemerne i forbindelse med indvandringen, klimaet, det usikre pengesystem, korruption, hvidvask etc., etc. Når nu ikke andre har været i stand til at gøre noget ved det, så kan man vel ikke forvente, at ”jeg” skal gøre noget. Eller, når det hele tilsyneladende er så indviklet, så er det vel ganske forståeligt, at det er så svært, eller måske oven i købet så umuligt at få løst problemerne, at de ikke kan eller bliver løst.

Når dette stade i tankerækken er nået, og har bidt sig fast, når ligegladheden er på vej til, 
eller har nået håbløsheden, først da kan man vel med nogen rette tillade sig at tilslutte sig Steens devise.

Ligegladhed kan nemlig end ikke frembringe hverken lommeuld eller nullermænd, som man ellers påstår kommer af sig selv. For såvel lommeuld som nullermænd, samt i øvrigt alt andet i denne verden kræver en forudgående aktivitet og friktion.

Med dette lille tankespind håber jeg at have redegjort for den sløvhed, som har præget denne blog siden sidste årsskifte. Også jeg har nemlig været ramt af den virus, som Steen er ramt af. 

tdj