Lær af Afrika

Danmark bør, lige som mange andre vestlige lande, efter århundreders mere eller mindre forgæves forsøg på at "civilisere" Afrika, i stedet prøve at lære lidt af de resultater, som afrikanerne og de resterende civiliserede 

Årsagen er den nye danske, socialdemokratiske regerings bestræbelser på at styrke sin indflydelse og magt gennem en systematisk placering af dygtige partieksperter på poster, hvor de kan medvirke til mere ægte socialdemokrati i vore demokratiske styringsorganer.

Denne fremgangsmåde ser nemlig ud til at være en kopi af det, som for nogle få år siden med stor succes blev taget i brug i et afrikansk land, som i øvrigt med udenlandsk hjælp havde fået en muslimsk præsident. I løbet af kort tid lykkedes det for denne at få plantet så mange proselytter i et nyt statsapparat, at landet er svært at genkende fra dets tidligere eksistens som et kristent land, der var kendt for stor økonomisk fremgang i det forgangne århundrede.

Måske kunne vi lære lidt fra baggrunden for denne fremgang. Hovedårsagen var nemlig den, at man i stor udstrækning skabte udvikling og arbejdspladser, som man besatte med billig arbejdskraft fra muslimske lande. Lande, der ikke selv kunne producere arbejdspladser, og som derfor modtog betydelig ulandsbistand, ikke mindst fra Danmark, og som i øvrigt i dag efter årtiers ulandshjælp stort er lige så fattige og uudviklede, som de altid har været.

Nu er denne arbejdskraft et væsentlig rygstød for den muslimske præsident, som i øvrigt samtidig sponseres omhyggeligt af landets tidligere koloniejer, Frankrig. Dette land, som tidligere udnyttede denne del af verden på det groveste, og som siden den officielle afskaffelse af sit overherredømme over det afrikanske land i 1960 fortsatte sin udbytning af landet. Oven i købet i et omfang, så at man må undre sig over, at Frankrig efter afskaffelsen af den officielle kolonistatus har kunnet benytte sig af en form for neokolonialisme, der har muliggjort en fortsættelse  og øgning af udbytningen, uden at det har kunnet tiltrække sig internationale organisationers opmærksomhed og indgriben.

Baggrunden for Frankrigs hjælp til etablering og opbakning af det muslimske styre var, at det afrikanske lands oprindelige befolkning var blevet så træt af den franske udbytning, at man prøvede at gøre sig fri af fransk indflydelse. Det var selvfølgelig ganske ubehageligt for Frankrig, som på gammeldags diplomatisk vis var i stand til at få nogle internationale organisationer til at gå med til at bakke op om indsættelsen af den muslimske præsident – for fredens skyld!

Dette får mig til at begive mig ud i den uhyggelige tankeflugt, at EU, FN, IMF og andre bogstavkombinationer for organisationer med overordnede, internationale dagsordener med noble visioner og humanistiske værdier med iver og glæde vil kunne bakke op om en lignende ændring, hvis et europæisk land med stor indvandring fra muslimske områder måtte komme i samme situation.

For fredens skyld!!! 

tdj.

Demokrati med måde.

Det lille kongedømme Bhutan i Himalaya er bemærkelsesværdig for blandt andet at have indført begrebet bruttonationallykke som udtryk for landets udvikling i stedet for vor egen målestok, bruttonationalproduktet.

Det er imidlertid lige så bemærkelsesværdigt, at kongen først for nylig af egen vilje har givet afkald på den enevælde, som var landets forudgående styreform, og har etableret et konstitutionelt monarki med udvalgte ministre, som med to tredjedels flertal vil være i stand til at afsætte monarken. 

Aller mest opsigtsvækkende er imidlertid de synspunkter, som landets premierminister og minister for National Lykke afslørede under en cykeltur med en journalist. Han er nemlig ikke helt enig i kongens beslutning om at fortsætte i retning af at gøre landet til et demokrati i den form, som hovedparten af den øvrige del af verden sværger til, og giver denne begrundelse.

"Man kan ikke stole på os politikere. Især når vi får færten af magt. Vi bliver forført af smiger, og så kan vi ikke længere give slip. På den måde kan man let føre et land på vildspor."

Vise ord fra denne sande demokrat, som i øvrigt er uddannet på Oxford Universitet i England.

tdj.