Alligevel er det som om det stort set er det eneste, man baserer løsninger af tidens problemer på. Indvandrerproblemerne og klimaproblemerne, samt en lang række andre vitale problemer. Man har tilmed erstattet klare løsningsmodeller med nogle mere eller mindre forståelige, ubegrundede visioner. Som man så tilsyneladende overlader til befolkningen til også at nøjes med at TRO og HÅBE på.
Det er i virkeligheden lige efter bogen. I dette tilfælde Bibelen, som i Brevet til Hebræerne 11.1 over for alle troende docerer, at ”Tro er fast tillid til det, man håber, overbevisningen om ting, man ikke ser”. Vendes denne doktrin bare et par gange i hjernen, vil ethvert fornuftsindivid kunne se troskyldigheden og håbløsheden i at anvende denne læresætning andre steder end netop i bibelen.
Hvilket på aller bedste måde illustreres af en lille historie om graveren, som havde overværet påske gudstjenesten i den kirke, hvor han havde gravet masser af grave og efterfølgende omhyggelig tildækket dem på kirkegården. Efter gudstjenesten tillod han sig at spørge præsten, hvordan Jesus havde været i stand til at komme op af graven. På professionel præstemaner forklarede denne, at det måtte graveren selv spørge Gud om. Dagen efter spurgte præsten så graveren, hvad Gud havde sagt. ”Du skal bare fortsætte med at passe dit job, så fortsætter jeg med at passe mit”, var svaret!
Og det gjorde han så, lige som vi andre. Og tror og håber på samme måde.
Men er det fornuftigt?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar